Dagsarkiv: torsdag, 10. maj 2018, 21:45

Lille hvid hæklet gavepose


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle den tiende lille hvide gavepose …

2018/05/10/1201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt cirka 15 gram hvidt ( farvenummer 13-100 ) Anna & Claras Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) fra Søstrene Grenes samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 130., forårets 71. og maj måneds tiende af slagsen over Køgevej drukende, da de altid meget gavmilde vejrguder først på aftenen åbnede for himlens meget store sluser.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende torsdag og dermed også den allerførste samt fjerdesidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Da min Skat igen i dag har hostet samt snottet rigtigt meget og han helt genrealt bare ikke har har det det godt, så har han stort set sovet det meste af dagen.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, løbe 2.000 meter, pakke to klare 18 liter Really Useful Box samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Lidt styr på nogle af de flade ænder – Del 9


Hverdagen, Ænder.

Så har jeg nået at få pakket samtlige "Ander And & Co." og "Anders And Ekstra" blade inklusiv diverse former for indlæg, tillæg med mere fra 2002 ned i en klar 18 liter Really Useful Box …

2018/05/10/1001.jpg

… der nu er klar til at blive kørt til det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, hvor den så kommer til at stå lige ind til, vi er blevet helt færdige med den kommende total renovering af vores stue, entre samt badeværelse og ganske typisk for mig, så har jeg selvfølgeligt oprettet et regneark til denne Really Useful Box, hvori jeg har noteret, hvad jeg har lagt ned i den.

Lidt styr på nogle af de flade ænder – Del 8


Hverdagen, Ænder.

Så har jeg nået at få pakket samtlige "Ander And & Co." og "Anders And Ekstra" blade inklusiv diverse former for indlæg, tillæg med mere fra 2001 ned i en klar 18 liter Really Useful Box …

2018/05/10/0801.jpg

… der nu er klar til at blive kørt til det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, hvor den så kommer til at stå lige ind til, vi er blevet helt færdige med den kommende total renovering af vores stue, entre samt badeværelse og ganske typisk for mig, så har jeg selvfølgeligt oprettet et regneark til denne Really Useful Box, hvori jeg har noteret, hvad jeg har lagt ned i den.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 14,8 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, ærgrer min Skat sig over, at han er for syg til at løbe og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2018/05/10/0701.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe først min normale tur på 2.000 meter og bagefter en lille bonustur på 300 meter.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 12,9 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, sover min Skat og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges mange manglende blogindlæg.