Dagsarkiv: lørdag, 19. maj 2018, 20:15

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/05/19/0501.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, godt krydderet stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skiver rugbrød.

Hvid hæklet gavepose


Håndarbejde.

Imens min Skat nød sin skønhedssøvn, nåede jeg at hækle den sidste tredjedel på den tredje hvide gavepose …

2018/05/19/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle hvidt ( farvenummer 13-100 ) Anna & Claras Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) fra Søstrene Grenes samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0.

Pinse


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Pinsen er den sidste af de tre rigtigt store højtider indenfor den kristne tro. Julen er den første og påsken er den anden. Hvor der som reglen bliver pyntet rigtigt godt op til de to første af højtiderne, blev der ligeledes som reglen slet ikke pyntet op til den sidste af slagsen.

Udenfor den kristne kirke fylder denne tredje højtid nærmest ingenting i folks bevidsthed. Alle ved godt, hvorfor vi fejrer jul, de fleste ved også godt, hvorfor vi fejrer påske, men hvor mange ved i grunden, hvorfor vi fejrer pinse ?

Det er vist i virkeligheden kun de virkelige rettroende, kirken og så måske naturen, der holder pinsefest, for alle vi andre holder nok bare nogle dejlige fridage i form af en ekstra lang weekend.

🙂

Pinsen falder altid lige præcist 50 dage efter påsken og den er den kirkelige markering af Helligåndens kommen. I Apostlenes gerninger i "Det Nye Testamente" fortælles det, at Helligånden kom til Jesus disciple i Jerusalem og disciplene kunne nu tale mange forskellige sprog, så de kunne gå ud i verden samt forkynde den kristne tro. Apostlen Peter holdt en prædiken, hvorefter mange lod sig døbe i Jesu Kristi navn. Den første, kristne menighed var dermed dannet og den kristne kirke var dermed indstiftet.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 139., forårets 80. og maj måneds nittende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.