Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte søndag samt dermed også den fjerde hele weekend efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag har desværre været en af den slags dage, der bare skal overstås, for min Skat har haft samt har stadigvæk mega monster ondt i sin højre fod, der nok er blevet alt for overanstrengt i går, da vi flyttede det allersidste fra Pouls gamle lejlighed til hans nye lejlighed eller genbrugsstationen samt gjorde hovedrent i hans gamle lejlighed, og jeg ved, at min Skat har ondt eller er syg, når han dropper sin helt normale søndagsløbetur. Så min Skat har skiftevis ligget i sin seng med den højre fod oppe på et par puder samt tæpper eller siddet foran sin computer hele dagen.

Da jeg igen i dag har "hygget" mig med småmigræne lige siden jeg stod op, så jeg har stort set kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 21 stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk for os selv samt diverse håndklæder og viskestykker for Poul samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Derudover har vi begge to også fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.