Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje onsdag samt dermed også den trettende hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de helt normale otte timer, bagefter hentede han mig hos Poul, hvilket vil sige, at min Skat lige hjalp Poul med at få hans internetforbindelse til at køre, før vi kørte derfra.

Da vi kom hjem, tog mig Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg sov i næsten to timers tid, da jeg ikke er kommet helt ovenpå endnu efter migræneanfaldet jeg "hyggede" mig med i går.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Glostrup Shoppingcenter og handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, handle ind hos Lidl ved Herlev Station, hvor jeg fik et højst uventet kram, og Netto i Big, besøge Poul samt hjælpe ham med at putte hans varer fra Lidl og Netto helt rigtigt på plads, hente nøglerne til Pouls gamle lejlighed hos Hjemmeplejen på Herlevgårdscentret, handle ind hos Herlev Apotek og Olivers Bakery på Herlev Torv for Poul samt hjælpe ham ned at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Rema 1000 på Bangs Torv for Poul, går rundt om hans gamle lejlighed for at tjekke både den og postkassen, går rundt om byggekoordinatoren for at aflevere en nøgle til Pouls gamle lejlighed samt gå over til hans nye lejlighed, hvor jeg dels hjalp ham med at putte alle de nyindkøbte varer samt nogle af alle de mange ting, vi nåede at flytte for ham i løbet af weekenden, helt rigtigt på plads samt følges ad hjem med min Skat.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.