Årets anden søndag samt dermed også den allerførste hele weekend efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen og formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver blandt andet nået min Skat at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver samt at løbe 12,2 kilometer og jeg nåede blandt andet at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk samt putte dagrenovation og papir i de relevante containere, hvilket godt nok var svært, da hele affaldsskuret var godt tilrodet.
Da vi havde nydt vores frokost, kørte vi ind til Pouls nye lejlighed, hvor min Skat nåede at bore de nye huller til fastgøringen af reolerne i væggen, før vi kørte til Harald Nyborg i Big, hvor vi købte seks store skruetvinger, der blev brugt til at holde reolerne sammen, imens min Skat skurrede dem fast til væggen, hvorefter vi hjalpes ad med putte alt på plads i dem samt samle Pouls klædeskab og stille det på plads.
Da vi kom hjem, klarede min Skat nogle få praktiske opgaver via sin computer, imens jeg gik i bad samt fik ryddet til side, vasket op, tørret af og stillet på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, gik min Skat i bad, imens jeg klarede aftenens opvask, hvorefter min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.