Arkiver

Hvid hæklet dækkeserviet


Hverdagen, Håndarbejde.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt meget små overspringshandlinger som for eksempel at hækle de to afsluttende rækker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den syvende hvide dækkeserviet …

2017/01/04/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt lidt under to nøgler hvidt ( farvenummer 501 ) Birgit ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.