Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste mandag samt dermed også den allerførste hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i otte timer, bagefter var han til sin helt normale mandagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 96 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid, efter hun havde været til kontrol på Roskilde Sygehus Øjenafdeling, putte batterier, dagrenovation, glas og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl, Lop It, hvor jeg blandt andet købte årets allerførste skildpadde, og Netto på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte dagrenovation i den relevante container, handle ind hos Jysk og Rema 1000 i Ro´s Have, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos H & M og Søstrene Grenes, handle ind hos Kvickly i Algade og 7-Eleven i Jernbanegade, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem, vakse og tørre de fem af de forskellige små porcelænsfade og de fem af de forskellige små porcelænsskåle, hvorpå og i nogle af julegodterne lå samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.