For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betragter vi anden januar samt de fem efterfølgende dage som værende helt almindelige hverdage, men i det gamle danske bondesamfund hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den niende, tiende, elvte, tolvte samt trettende dag efter første juledag. Rent faktisk blev også disse fem dage betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøjeregnende med hensyn til overholdelsen af helligdagene for der var jo mange meget forskellige daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig med forskellige former for leg, spil samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene. Det var så godt nok især børnene samt de helt unge, der havde tid til den slags fornøjelser.

Der er mig bekendt pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varsler i forbindelse med disse allersidste fem juledage ud over at, sådant som vejret er niende juledag, vil det blive i årets niende måned, sådant som vejret er tiende juledag, vil det blive i årets tiende måned, sådant som vejret er elvte juledag, vil det blive i årets elvte måned og sådant som vejret er tolvte juledag, vil det blive i årets tolvte måned, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.