Dagsarkiv: onsdag, 16. august 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 33. onsdag og dermed også den trettende hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.000 meter hvorefter han løb 16,0 kilometer og jeg løb 600 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 14 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Spar og Netto, hvor jeg foretog årets 55. ups, på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da vi begge to var trætte og egentlig ikke havde lyst til at deltage i aftens byvandring, endte det med, at vi også i denne uge droppede den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det mindst af de to igangværende projekter.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:15 …

2017/08/16/1501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:15 …

2017/08/16/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/08/16/1201.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skiver rugbrød.

En lun plads lige midt i en solstråle


Hverdagen.

Efter en anstrengende kedelig lang arbejdsdag er det helt vildt dejligt med en plads lige midt i en skøn lun livgivende solstråle …

2017/08/16/1101.jpg

… og så gør det ikke spor, at man skal klemme sig ned i en klodskasse samme med en masse andre fartglade skaldyr.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 20,3 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret onsdagstur, der er på 16,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt en stor nektarin…

2017/08/16/1001.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selvskab.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2017/08/16/0901.jpg

… tre skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt en snacktomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Årets 55. ups !


Hverdagen.

Første stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg lod mig friste til at købe …

2017/08/16/0801.jpg

… 2 nøgler orange ( farvenummer 22014 ) Eja ( 100 akryl ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram, der var sat ned fra 8,00 kroner per nøgle til 5,00 kroner per nøgle, samt 4 nøgler blåt ( farvenummer 12751 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram, der var sat ned fra 15,00 kroner per nøgle til 8,00 kroner per nøgle.