Dagsarkiv: lørdag, 12. august 2017, 21:45

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 224., sommerens 73. og august måneds tolvte af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder sidst på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 32. lørdag og dermed også den tredje fridag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Først halvdel af morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse praktiske opgaver, før vi ved 8:00 tiden kørte til Svogerslev Centret, hvor vi i nævnte rækkefølge handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny samt Netto.

På hjemvejen handlede vi ind hos Spar på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi løb første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb ti kilometer og jeg løb 300 meter.

Da jeg lige siden jeg stod op havde "hygget" mig med et lettere hormonaltbetinget migræneanfald, gik jeg i seng og det endte med, at jeg sov i næste tre timer, hvilket så fik migrænen til at lette så meget, at jeg rent faktisk var i stand til at nå at skrive nogle manglede indlæg på min blog i løbet af eftermiddagen.

Da jeg stod op, gik min Skat i seng og imens jeg skrev på min blog, nåede han at sove i næsten to timers tid, så jeg kan vist rolig skrive, at vi energimæssigt ikke har været på toppen i dag.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tømme vores postkasse og gennemgå dens indhold, vande alle potteplanterne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det ene af de to igangværende projekter.

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/08/12/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, en halv rosastegt kalvewienerschnitzel samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sit tætte, udendørstemperaturen er plus 17,7 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, sover min Skat og jeg er ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges mange manglende blogindlæg.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2017/08/12/0201.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sit tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus 15,4 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale lørdagstur, der er på 10,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2017/08/12/0101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Husk også at …


Hverdagen.

… det er i dag fra klokken 10:00 til klokken 14:00, Roskildevængets beboer afholder sommerens andet store loppemarked på den store parkeringsplads på hjørnet af Køgevej og Roskildevænget.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 13. august 2017 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb og for fjerde gang har Løb For Livet fået lov til at holde august-løbet den anden søndag i måneden lige som resten af året, da det årlige spillemandsstævne blev afholdt i forrige weekend.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer ad den både meget afvekslende samt kuperet rute, da der løbes på en god blanding af asfalt, fliser, grus og græs.

Det koster kun en rund tier per snude at være med og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier, for der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også nogle større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 224., sommerens 73. og august måneds tolvte af slagsen over Astersvej forsvandt bag et tæt trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.