Dagsarkiv: onsdag, 9. august 2017, 6:15

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 221., sommerens 70. og august måneds niende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et tæt trist nedbørstungt mørkegråt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den fjerde tynde råhvide karklud …

2017/08/09/0101.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

En dejlig lun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 18,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 18,0 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der lige nu giver støvregn, ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en lun samt fugtig sommerdag.