… det er jo næsten lige ved at blive en tradition og denne fredag er så desværre ikke undtagelsen, der bekræfter reglen, at nu hvor vi så endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.