Dagsarkiv: søndag, 2. oktober 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 40. søndag samt dermed også den ottende weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi har hygget os med at se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det.

Min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge hele vores lejlighed inklusiv altanen og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, skrive diverse manglede blogindlæg, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/10/02/0101.jpg

… kogte kartofler, en kogt majskolbe, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… årets 276., efterårets 32. og oktober måneds anden af slagsen over Køgevej druknede, da de meget gavmilde vejrguder endnu ikke har lukket for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus 12,5 grader og vinder blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat ved at udvælge billeder til et indlæg på sit blog om årets byvandringer og jeg er ved at skrive nogle af indeværende uges manglede indlæg på mig blog.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor igen med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Dagens frokost …


Hverdagen.

… bliver i dag et billedløst indlæg, for som en kombination af at jeg var sulten samt meget travlt optaget af at udvælge billederne til alle indeværende uges mange manglende blogindlæg, så glemte jeg desværre fuldstændigt at fotografere dagens frokost, hvilket jeg først fandt ud af, da jeg ville fremkalde billedet af den, men det ændrer dog ikke på, at dagens frokost i dag var to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt marinerede sild, der var pyntet med lidt friskklippet karse.

Så er …


Hverdagen.

… vi sørme allerede nået til årets sekstende Formel 1 løb, så siden klokken 7:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, det vil sige, de tretten nye plyssede skildpadder, der endnu ikke er skrevet ind i mit regneark over årets nye skildpadder, ligger på spisebordet, da de er i karantæne, for godt nok starter årets sekstende Formel 1 løb, der køres på Sepang International Circuit i Malaysia, første klokken 9:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 276., efterårets 32. og oktober måneds anden af slagsen over Astersvej forsvandt bag et tæt trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Lidt om oktober måned


Hverdagen.

Den tiende af et kalenderårs tolv måneder er oktober, der også er den sjette af et kalenderårs tolv måneder, der har 31 dage. Oktober måned er muligvis opkaldt efter det latinske ord octo, der betyder otte, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var oktober måned årets ottende måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev oktober måned, der jo indtil da havde været årets ottende måned, gjort til årets tiende af slagsen.

I Danmark har oktober måned været et kalenderårs tiende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Oktober måneds gamle danske navn er sædemåned og det skyldes, at det er i løbet af oktober måned, man sår vintersæden, der i det gamle danske bondesamfund var rug.

I løbet af oktober måned skal man plukke de sidste af årets frugter og bagefter skal frugttræerne gødes, hvilket man i det gamle danske bondesamfund gjorde med en god portion komøg og humleplanterne fik svinemøg.

Når det så er klaret, skal de sidste gulerødder samt kålroer hives op ad jorden og fårene kan klippes for sidste gang i år, men årets allersidste afklippet uld kan kun bruges til vadmel, der for eksempel kan burges til uldne frakker samt kåber.

De udegående svin skal indfanges samt anbragt i svinestien, hvor de bliver fedet godt op før slagtningen og i det gamle danske bondesamfund kunne man, hvis oktober måned var meget kold, begynde at slagte og salte samt støbe lys af oksetællen.

End videre så skal hovedparten af vinteren forråd være i hus inden oktober månedes udgang. I det gamle danske bondesamfund var det jo langt vigtigere at samle forråd end det er tilfældet i dag, hvor stort set alle former for madvarer kan købet hele året rundt, og man bekymrede sig derfor rigtigt meget om høsten nu også havde været så god, at der var mad nok til hele husstanden altså både mennesker og dyr, for hvis det ikke var tilfældet, ville alle jo komme til at sulte og nogle ville måske komme til at død af sult.

I det gamle danske bondesamfund var oktober måned også det tidspunkt af året, hvor man for alvor gik i gang med alle de mange forskellige indendørssysler. I loerne blev der tærsket på livet løs, så man kunne få kerner, der kunne males til mel, korthalm til strøelse til dyrene samt langhalm til reparation af stråtagene og i stuehusene var kvinderne i fuld gang med at karte, spinne, strikke samt væve. De fleste steder strikkede mændene dog selv deres strømper af frygt for at kvinderne skulle strikke onddom ind i dem og det dermed ville komme til at ske dem altså mændene, der bar strømperne, der var strikket af kvinderne, noget ondt.

I løbet af oktober måned kan vi jo desværre for alvor konstanter at årets efterår er ankommet til vores breddegrader, men så kan vi jo glæde os over, alle de mange kønne gule, orange, røde samt brune nuancer naturen byder på, før buskene og træernes lader deres allersidste blade falde.

Når vi nu ved, at efteråret er ankommet og vinteren er på vej til vores breddegrader, vil det jo også være meget ret at få lidt at vide om, hvordan de bliver og det kan naturen fortælle os noget om. For eksempel sagde man i det gamle danske bondesamfund: "Hvis bierne kitter staden tilligt til, fårene skal drives ind med vold og ræven gør, så bliver det koldt", "Hvis haren optræder i sommerpels i oktober, bider vinteren sig ikke fast lige straks", "En hård oktober giver en mild vinter, mens en mild oktober hidfører en kold og rå marts", "Tåge i oktober varsler megen vintersne" samt "Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng, så tage dig i vare".

Så skal vi jo også lige huske, at det er den allersidste dag i oktober måned altså den 31. oktober, vi officielt fejer Halloween, selv om mange gør det allerede i løbet af efterårsferien, der hvert år falder i uge 42.

Det plejer for øvrigt også at være i efterårsferie altså i uge 42 at langt de fleste af landets butikker begynder at få de allerførste julerelaterede varer frem på deres hylder, så dem, der gerne vil være i god tid med julens indkøb, kan være det og alle brokkehovederne kan få lov til at komme med alt deres sædvanlige sluder om "at julen også begynder tidligere og tidligere hvert år", hvilket jo så nok bar skyldes, at de altså brokkehovederne har en enorm dårlig hukommelse.