Dagsarkiv: onsdag, 26. oktober 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 43. onsdag og dermed også den 58. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

Ved 18:00 tiden kørte vi en bilfuld ud til Shurgard samt hentede en bilfuld derude. På hjemvejen handlede vi hos Lidl på Københavnsvej og da vi kom hjem, gik min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale med Wivi, imens hun var på besøge, vande alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… årets 300., efterårets 56. og oktober måneds 26. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et tæt trist gråt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt natten, da det lige nu giver støvregn.

Byttet


Hverdagen.

Wivi ankom ved cirka 11:00 tiden og selv om hun havde dette …

2016/10/26/0201.jpg

… der er to nøgler hvidt Bianca samt tre pakker med ti forskellige mini garnnøgler, med til mig, så synes jeg, at der er tale om et virkeligt godt bytte, for det, Wivi havde med til mig, fylder betydeligt mindre end det, hun tog med sig, da hun gik, og dermed har min Skat og jeg fået frigivet lidt gulvplads i vores i forvejen ikke særlige store lejlighed.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 300., efterårets 56. og oktober måneds 26. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et tæt trist gråt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige et par småting


Hverdagen.

Wivi skal til undersøgelse samt behandling på Roskilde Sygehus Øjenafdeling i dag, bagefter kommer hun så rundt om mig, imens Christian bliver siddende i deres bil, for at aflevere de få småting, hun har til mig, samt hente det, jeg har til dem, så derfor har jeg lige samlet de få småting …

2016/10/26/0101.jpg

… hun skal have med sig, når hun går herfra, på vores seng, så vi forhåbentlig ikke kommer til at glemme noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget.

Lidt mere ajour – År 2016s 41. uge


Hverdagen.

Så har jeg lige fået postet indlæget "Det var år 2016s 41. uge …", hvilket vil sige, at jeg endelige langt om længe har nået at skrive samtlige af de 105 indlæg, jeg har haft lyst til at skrive fra indeværende års 41. uge.

Hvis der stik imod alle former for forventninger fra min side af er bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de 105 indlæg fra uge 41 år 2016, så brug dette link til at komme til oversigten over samtlige af den omtalte uges indlæg.

En kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 1,3 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i slutningen af oktober måned.

Vinden er i løbet af den sidste times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med kun en meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig samt trist efterårsdag.