Årets 42. tirsdag og dermed også den 52. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første de første 1.600 meter af mine 3.200 meter, hvorefter jeg faldt. Da vi havde fået renset mine skade, løb min Skat de sidste 1.6000 meter af mine 3.2000 meter, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg jeg lå med en ispose på mit højre øjenbryn. Bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, klare indpakningen af 56 små gaver, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.
Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.