Dagsarkiv: søndag, 16. oktober 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 42. søndag samt dermed også den tiende weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi har løbet, for første løb vi mine 3.200 meter, hvorefter min Skat løb 6,4 kilometer og jeg løb 600 meter, min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, blive færdigt med det igangværende hæklet projet, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, skrive diverse manglede blogindlæg, samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Derudover har vi også begge to fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/10/16/0401.jpg

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skiver rugbrød.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… årets 290., efterårets 46. og oktober måneds sekstende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder stadigvæk ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/10/16/0301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 8,3 grader, blæser vinden med seks meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, beder årets resterende plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin meget reduceret søndagstur, der er på 6,4 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2016/10/16/0201.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 3.200 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selvskab.

Røde hæklede grydelapper med grønne grantræer


Håndarbejde.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt meget små overspringshandlinger som for eksempel at hækle de afsluttede rækker hele vejen rundt om dette par røde grydelapper med grønne grantæer …

2016/10/16/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt tre nøgler rødt ( farvenummer 11 ) og et kvart nøgle grønt ( farvenummer 27 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, to meter mørkebrunt ( farvenummer 18-1304 ) Anna & Claras Cotton Yarn ( 100% bomuld ) fra Søstrene Grenes samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 290., efterårets 46. og oktober måneds sekstende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

Halvvejs


Hverdagen.

Officielt varer efteråret jo ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at efteråret begynder den 1. september samt slutte den 30. november. Dermed varer efteråret 91 dag.

Da vi i dag er nået til søndag den 16. oktober 2016, betyder det så, at vi i dag i hvert fald ifølge kalenderen officielt er kommet igennem dette efterårets første halvdel samt at vi i dag tager hul på dette efterårets sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået lige præcist halvvejs igennem årets efterår.

🙂

Nu ved jeg så udemærket godt, at efteråret ikke har en kalender samt at det ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når indeværende efterår var relativ længe om at ankomme til vores breddegrader, at vinteren så også vil ankomme til vores breddegrader relativt sent i år samt at det allerede med længelse ventet forår ankommer til vores breddegrader relativt tidligt næste år, så vi dermed får en både meget kort samt især meget mild vinter.

Sankt Gallus dag


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gallus Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I går var det Sankt Hedvigs dag og i dag er det Sankt Gallus dag og lige som man ikke ved ret meget om Sankt Hedvig, så ved man heller ikke ret meget om Sankt Gallus udover at han blev født i Irland, at han var klostergrundlægger, at han levede som munk i Mellemeuropa samt at han døde omkring år 635.

I det gamle danske bondesamfund forbandt bønderne Sankt Helvigs dag og Sankt Gallus dag med følgende varsler … er Hedvig våd og Gallus tør, så kan man så rug i både mose og kær samt hvis det regner på Gallus, må man så korn ( læs: rug ) på knolde.