… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den tredje af sommerens atten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage i de sytten første af dem og i år er det Marcos Rmero Bernius, Lotte Fang Borup, Stig Ekblom, Kaj V. Hansen, Henning Bjørn Larsen, Joy Mogensen, Ebbe Overgaard Nielsen, Stig Bo Petersen, Jacob Zeuner og Bente Ørum der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Aftens mødested er foran Roskilde Kloster i Sankt Peders Stræde nummer 8, hvorfra Jacob Zeuner vil tage deltagerne med på sporet af Sankt Agnes.
 
 
Bonusinformation …
Den Skeel-Juel-Brahe'ske Stiftels Roskilde Kloster hed oprindeligt Det Adelige Jomfrukloster i Roskilde og det er Roskildes ældste stadigvæk beboet hus.

Min Skat og jeg har to gange deltaget i en guidet rundvisning på Roskildes Adelige Jomfrukloster, første gang var onsdag den 27. juni 2007 og anden gang var søndag den 18. maj 2008, dertil kommer, at vi lørdag den 29. maj 2010 deltog i en guidet rundvisning i dets have, der lige som selve kloster kun er åben for offentligheden i forbindelse med guidet rundvisninger. Det passer dog ikke helt, for Roskilde Adelige Jomfruklosters kirke, der hører under Himmelev sogn, er åben for offentligheden i forbindelse med kirkelige handlinger samt til gudstjenesten, der starter klokken 11.30 den første søndag i hver måned, det vil sige, der er ingen gudstjeneste i januar og juli, i april er der gudstjeneste søndagen nærmest den 18. april, der er klostret fødselsdag, og i december er der gudstjeneste den anden søndag i Advent.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Valdemarsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Valdemarsdag er en dansk national festdag til minde om den danske konge Valdemar Sejr, der også er kendt som Valdemar Den Anden, hans far var for øvrigt kong Valdemar Den Første. Kong Valdemar Sejr kæmpede samme med venderne og sejrede over esterne under slaget ved Lyndanisse i Estland i år 1219.

Den folkelige overlevering og senere flere skriftlige beretninger har sat Dannebrog i forbindelse med dette slag. Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst "som sendt fra himmelen" opilede den hårdt trængte kong Valdemar Sejr til den endelige sejre, og lige siden dette har Dannebrog været danskernes nationale symbol.

Legenden stammer fra Christiern Pedersens danske krønike fra begyndelsen af 1520erne samt fra franciskaneren Peder Olsen, der i 1527 knytter begivenheden til det ovenfor nævnte slag.

Baggrunden for legendens tilblivelse er formentlig kong Hans nederlag i Ditmarsken i år 1500, hvor flaget gik tabt for senere at blive tilbageerobret af Frederik Den Anden i 1559, hvorefter Dannebrog blev ophængt i Slesvig Domkirke.

Det er altså kong Valdemar Den Andens sejre over esterne samt Dannebrog, vi fejer i dag. Dannebrog anses for øvrigt for at være verdens ældste nationalsymbol.

Valdemarsdag kaldes også for Genforeningsdag, hvor man fejrer, at Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark ved en folkeafstemning.

Den symbolske indlemmelse af Nordslesvig i Danmark skete med Christian Den Tiendes ridt over grænsen ved Frederikshøj den 10. juni 1920 og ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juni 1920. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark, hvor også den nye grænses forløb tværs over Sønderjylland blev indført. De danske embedsmænd i området tiltrådte for øvrigt deres stillinger dagen efter.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Veits dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Veits dag eller på dansk Sankt Vitus dag. Ifølge legende blev han født i år cirka 290 og han døde i år cirka 303, da han som tolvårig led martyrdøden under kejser Diocletians kristenforfølgelse.

Man ved ikke ret meget om Sankt Veits udover, at han er en af de fjorten såkaldte nødhjælpere samt at han skal være særlig god til at hjælpe børn og unge samt mod epilepsi og kramper. Dels på grund af dette samt på grund af den senmiddelalderlige tyske praksis med at danse foran hans statue, huskes han nok bedst som navngiver til den hysteriske lidelse sanktvejtsdans, der i det meste af middelalderen hærgede i Europa.

Sankt Veits er for øvrigt de nerve- samt sindslidendes skytshelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil regn på Sankt Veits dag give regn i tredive dage, så jeg håber, at skyerne holder sig tætte i dag, og regn på Sankt Veits dag vil fordærver byggen.