Dagsarkiv: søndag, 19. juni 2016, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er årets 25. søndag og dermed den syttende dag samt den allersidste dag i vores sytten dage lange forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles fridage, så blev min Skat liggende i vores lun seng, da jeg stod op ved 5:00 tiden, så jeg havde nået at opleve dagens morgengry samt solopgang, nyde min morgenmad og morgenthe samt klare udpakningen og påpladslægningen af en stor del af alle de mange meget forskellige ting, vi har haft med på forsommerferie i det jyske, før min Skat stod op ved 7:30 tiden.

Da jeg havde sat vaskemaskinen i gang med dagens første maskinfuld, kørte vi hjemmefra, vi startede med at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, derefter kørte vi ud til Shurgard, hvor vi hentede de ting, min Skat kørte derud aftenen før, vi kørte på forsommerferie, før vi handlede ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, da vi kom hjem og vi havde tømt bilen, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før min Skat satte sig foran fjernsynet og jeg hængte dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på det lille vingeløse tørrestativ ude på altanen, skiftede sengetøj samt satte vaskemaskinen i gang med dagens anden maskinfuld.

Da vi begge to var mega monster trætte, blev vi enige om at droppe dagens normale løbeture og derfor endte det med, at det meste af eftermiddagen gik med at se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det.

Dertil kommer, at min Skat blandt meget andet har nået at fotografere alle året plantepusser ude på altanen både før og efter han bandt dem op samt fremkalde alle de frygtelige mange billeder, vi begge to har nået at fotografere i løbet af indeværende måneds sytten første dage og jeg har blandt meget andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, stryge to maskinfulde altså 38 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, tømme den klare 31 liter plastik SmartBoks, den ene af de to små sorte plastik klapkasser med gule hanke og kanter og det hvide plastik vandfad samt putte dem og den hvide plastik opvaskebakke på plads i vores kælderrum samt vande alle årets plantepusser ud på altanen og nippe visne blade samt blomster af dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne og desværre er det allerede i morgen igen hverdag med alt hvad det nu indebærer for os begge to.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… årets 171. samt både sommerens og juni måneds nittende af slagsen over Køgevej …

2016/06/19/1801.jpg

… forsvandt bag et tæt mørkegråt nedbørstungt skydækker, der selv om det allerede har givet både lys og vand næppe holder sig tørt resten af aftenen samt hele natten.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:07 …

2016/06/19/1501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

… en købt megaburgerbolle …

2016/06/19/1301.jpg

… der er fyldt med en købt formet megaburger af hakket oksekød med maximalt 10% fedt, der er smagt til med peber og salt, samt skriver af skoleagurk, rød peberfrugt og blommecherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2016/06/19/1302.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask og hvis vi lige ser bort fra, at megaburgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af måltidet rimeligt sundt.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Så har jeg …


Hverdagen.

… allerede nået at tømme den klare 31 liter plastik SmartBoks, den ene af de to små sorte plastik klapkasser med gule hanke og kanter samt det hvide plastik vandfad …

2016/06/19/1201.jpg

… og det allerbedste af det hele er, at alt det, de tre ting indholdte, er kommet helt rigtigt på plads. Så nu vil jeg slukke for min computer samt bære de tre ting samt opvaskebakken …

2016/06/19/1202.jpg

… ned ad tappen samt putte dem på plads i vores kælderrum.

Diverse nærbilleder fra altanen


Hverdagen.

Min elskede Skat og Store Nikon har lige været en tur ude på vores altan, hvor de fotograferede nogle gode nærbilleder at nogle af årets efterhånden alt andet små plantepusser …

2016/06/19/1101.jpg

2016/06/19/1102.jpg

2016/06/19/1103.jpg

2016/06/19/1104.jpg

2016/06/19/1105.jpg

2016/06/19/1106.jpg

2016/06/19/1107.jpg

2016/06/19/1108.jpg

2016/06/19/1109.jpg

2016/06/19/1110.jpg

2016/06/19/1111.jpg

2016/06/19/1112.jpg

2016/06/19/1113.jpg

… hvorefter min Skat via en e-mail sendte en kopi af billederne til sin mor, så hun kan lidt følge med i, hvordan alle hendes små grønne børnebørn i Danmark har det.