Da jeg jo mere eller mindre var tvunget til at være hjemme i går, da jeg jo både skulle kunne lukke de to montører, der skulle tjekke vores altan og måske også fikse den, samt den social- og sundhedsassistent, der skulle hjælpe Poul i bad, ind, tillod jeg mig at bruge ventetiden på at skrive nogle af alle de frygtelige mange manglende indlæg på min blog, altså nogle af alle de indlæg jeg gerne ville havde haft overskudet og tiden til at skrive fra midten af sidste måned til dags dato.
Jeg kunne selv mærke, at der især var to indlæg, der ville bliver rigtigt svære for mig at skrive, men da jeg samtidigt også ved, at jeg i mange af de øvrige manglede indlæg vil linke til lige præcist de to indlæg, så startede jeg med at skrive dem og på en eller anden måde så lykkedes det for mig også selv om jeg havde sært ved at skrive dem.
På den anden side så selv om det var hårdt at få rippet op i både det angreb Poul var udsat for den 18. marts, da Sweetheart gik bersærk, og den beslutning, jeg to døgn senere var tvunget til at træffe hos dyrelægen, så var det på en måde også dejligt at få lov til at sætte ord på dem samt dermed for dem bearbejdet og på en eller anden måde, så føler jeg nu, at jeg kan lægge dem bag mig samt komme videre.