Lige før min Skat og jeg kørte fra Poul i går, fortalte jeg ham: Vi når nok ikke at besøge dig i morgen", hvilket Poul godt kunne forstå, så måske var det derfor, han blev så glad for at se mig i dag, at han begyndte at græde, da vi kom.

Poul har det til al held en lille bitte smule bedre igen i dag, hans højre underarm, håndled, hånd og fingere er stadigvæk meget blå samt hævede og de gør stadigvæk meget ondt, han er dog begyndt at kunne bevæge dem en lidt mere, men det var godt nok også en frygtelig grim omgang, de fik i onsdags.

Poul humør er stadigvæk helt i bund, da han er meget ked af, at Sweetheart var så syg, at der ikke var andet an gøre for ham end at få ham aflivet, hvilket jeg fuldt ud forstår, for han var jo Pouls et og alt.

Poul var for øvrigt så frisk, da vi besøgte han, at vi kunne sidde i et lille hyggehjørne ude på gang i en lille halv times tid, så vi kunne tale lidt mere frit sammen.

En lille positiv nyhed … nu har Poul været 100% røgfri i fire hele døgn, så jeg er så naiv, at jeg håber, at han nu endeligt langt om længe er holdt op med at ryge, det er bare rigtigt synd, at det var det her, der skulle til, for at han tog sig sammen til at kvitte smøgerne.