Månedsarkiv: februar 2015

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… februar måned 25., indeværende års 56. og vinterens fjerdesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

Forår tamperdagen


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårs Tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter Askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist
.

Fra år 1542 afholdte man på samme måned ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede for øvrigt kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve forbindelsen.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med forårs tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på forårs tamperdagen vil vinden blæse det kommende kvartal.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regnen siler ned, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 3.800 meter, hvorefter han løb 8,4 kilometer og jeg løb 300 meter.

For mit vedkommen har det været en halv dum tirsdag, for jeg har været træt hele dage, da jeg sov rigtigt dårligt samt meget lidt i nat, så jeg har stort set ikke nået mere end at rydde op i så meget af vores juletræspynt, der kan være i en af de store papkasser fra Haribo, skrive diverse små manglende blogindlæg samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2015/02/24/0201.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Oprydning i vores juletræspynt – Del 2


Hverdagen.

I dag var min ambition, at jeg skulle nå at få sorteret samt ryddet op i så meget af vores juletræspynt, der kan være i tre af de store papkasser fra Haribo, men da jeg jo udemærket godt ved, at den slags opgaver har det med at tage ufatteligt meget tid, når alt skal skrives ind i et regneark og det, der trænger til en eller anden form for reparation, lige skal fixes, så var jeg godt klare over, at det nok var mere realistisk, at jeg kunne nå igennem så meget af vores juletræspynt, der kan være i to af de store papkasser fra Haribo, men desværre endte det med, at jeg kun nåede igennem så meget af vores juletræspynt, der kan være i en af de store papkasser fra Haribo …

2015/02/24/0101.jpg

… men på den anden side, er det ikke bare en lille bitte smule bedre at være nået igennem, hvad der svarer til indholdt af en papkasse, end slet ikke at været kommet igennem noget ?
 
 
Bonusinformation …
Bare sådant for sjov skyld så har jeg noteret prisen på de af de ting, der er kommet ned i denne Haribo papkasse, hvor jeg havde mulighed for at gøre det, for det er ikke alt, jeg har eller jeg kan huske prisen på, så der er flere af tingene, der mangler pris på, men alligevel så er der for 989,79 kroners juletræspynt i denne kasse.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned 24., indeværende års 55. og vinterens femtesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der i løbet af dagen har givet flere små prøveudslip i form af regn.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 5,3 grader, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 8,4 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

2015/02/24/0001.jpg

… samtidigt med jeg ærgrer mig over, at jeg kun var i stand til først at løbe 3.800 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, men jeg er simpelthen stadigvæk i alt for dårlig form til, at jeg kunne klare at løbe mere og det er vel altid lidt bedre at løbe 4.100 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… februar måned 24., indeværende års 55. og vinterens femtesidste af slagsen over Holbækmotorvejen regnede væk, da vejrguderne endnu en gang har valgt at åbne for himlens meget store sluser.

Sankt Mathias dag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen son sin helgendag ?

I det gamle danske bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: "Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is", det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: "Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias", en tredje sagde: "Efter Sankt Mathias går en klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø", en fjerde sagde: "Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinteren" og en femte samt "sikker" sagde: "Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn".

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi pudsigt nok igen slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af morgen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.