Dagsarkiv: torsdag, 26. februar 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets niende torsdag samt dermed også den 39. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 3.800 meter, hvorefter han løb 17,3 kilometer og jeg løb 300 meter.

For mit vedkommen har det næsten været en helt almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg har nået at vaske og stryge tre maskinfuld altså 91 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse manglende blogindlæg, rydde op i så meget af vores juletræspynt, der kan være i to af de store papkasser fra Haribo samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en genudsendelse fra i går

2015/02/26/0301.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, svinekoteletter og skinkeschnitzler, der er skrået i små tern, fint snitte hvidløg, fint snittet løg, rød peberfrugt, der er skrået i tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skriver rugbrød samt masser af vand.

Oprydning i vores juletræspynt – Del 4


Hverdagen.

I dag var min ambition, at jeg skulle nå at få sorteret samt ryddet op i så meget af vores juletræspynt, der kan være i en af de store papkasser fra Haribo, så derfor er jeg positivt overrasket over, at jeg nåede igennem så meget af vores juletræspynt, der kan være i to af de store papkasser fra Haribo …

2015/02/26/0201.jpg

2015/02/26/0202.jpg

… for dermed har jeg nået dobbelt så meget, som jeg havde håbet på.
 
 
Bonusinformation …
Bare sådant for sjov skyld så har jeg noteret prisen på de af de ting, der er kommet ned i begge Haribo papkasse, hvor jeg havde mulighed for at gøre det, for det er ikke alt, jeg har eller jeg kan huske prisen på, så der er flere af tingene, der mangler pris på, men alligevel så er der for 1.723,98 kroners juletræspynt i kassen på det øverste billede og for 1.950,89 kroners juletræspynt i kassen på det nederste billede.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned 26., indeværende års 57. og vinterens tredjesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt skydække, der indtil videre har formåret at holde sig tæt, men fra sidste på morgen til sidste på eftermiddagen fik vi lov til at hilsen på selveste Solen, hvilket blev nydt.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 6,8 grader, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på 17,3 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

2015/02/26/0101.jpg

… samtidigt med jeg ærgrer mig over, at jeg kun var i stand til først at løbe 3.800 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, men jeg er simpelthen stadigvæk i alt for dårlig form til, at jeg kunne klare at løbe mere og det er vel altid lidt bedre at løbe 4.100 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

For allerførste gang i år …


Hverdagen.

… er det lille vingeløse tørrestativ med det meste af dagens første maskinfuld nyvasket tøj sat ud på vores altan …

2015/02/26/0001.jpg

… for selv om udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde lige nu kun er plus 7,0 grader, så har Solen sørget for at temperaturen ude på vores lukkede altan er plus 14,0 grader og derfor så åbnede jeg den ene af altandørene, så der kan komme frisk luft ind i vores lejlighed.

Piv ! – Del 3


Hverdagen.

Ved 8:30 blev jeg ringet op af en medarbejder fra Din Hvidevare Service, der ville høre, om den tekniker, der skal komme i morgen, måtte komme i dag dag, hvilket jeg selvfølgelig accepterede.

Den omtalte tekniker ankom ved 11:00 tiden og han fandt ud af, at det er vores nye vaskemaskinens tromles drivrem, der piver, så den skal udskiftes, men da han ikke havde sådan en med sig, så skal den først bestilles hjem, hvilket nok vil tage to til fem arbejdsdage, hvorefter han vil ringe til mig, så vi kan aftale, hvornår han kan komme for at udskifte den.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… februar måned 26., indeværende års 57. og vinterens tredjesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige midt i ugen


Hverdagen.

Så er vi sørme allerede nået til torsdag og dermed har min Skat og jeg lige taget hul på denne uges fjerde arbejdsdag samt forhåbentligt også denne uges andensidste arbejdsdag og dermed begynder vi nu også så småt at kunne få øje på den kommende weekend.

Da jeg begyndte at gå hjemme, troede jeg, at jeg meget hurtigt ville holde op med at glæde mig samt se frem til weekenderne, men i virkeligheden så selv nu efter lidt over seks og et halvt år som 100% fuldtids hjemmegående så glæder jeg mig stadigvæk lige meget og jeg ser stadigvæk lige meget frem til den kommende weekend, som jeg gjorde det, imens jeg arbejdede, i hvert fald som jeg gjorde det i de meget få små perioder, hvor jeg under normale omstændigheder ikke skulle på arbejdet i løbet af weekenden eller jeg ikke skulle have arbejdsopgaver med hjem, så jeg kunne løse dem i løbet af weekenden.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi pudsigt nok igen slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af morgen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.