… altså den opgave, der ikke helt hører ind under de helt almindelige hverdagsopgaver og derfor skal klares parallelt med dem, bliver at sortere og rydde op i alt vores juletræspynt …
… altså meget kort skrevet at få omdannet totalt kaos til fuldstændigt orden, hvilket vil sige, at jeg skal oprette et regneark til hver af kasserne, jeg skal finde ud af, om alle tingene forsat skal gemmes eller om nogle af dem skal gives væk eller smides, jeg skal finde ud af, hvordan tingene skal ligge i den enkelte kasse, så der kan være mest muligt i hver af dem, samt skrive hver kasses indhold ind i dens regneark og den opgave skal nok komme til at tage lidt tid ( læs: flere timer ).
Bonusinformation …
Kasserne med vores juletræspynt har i al den tid, min Skat og jeg har boet sammen i vores lille lejlighed her i Roskilde, stået ovenpå de to klædeskabe i soveværelset og det kommer de også til at gøre fremover, men da jeg har sat mig for, at intet simpelthen intet kommer ind i vores nu totalt renoveret soveværelse, uden det har været igennem "skal gemmes eller skal smides ud"-processen, så kom de ikke på plads, da vi var færdige med at sige: "Farvel" til sidste års juletræ, men det gør de så nu, efterhånden som jeg kommer igennem deres indhold.