Arkiver

Vores vaskemaskine er midlertidigt genoplivet


Hverdagen.

Da min Skat havde løbet sin normale torsdagstur, startede han med at tage noget lynhurtigt frokost, for ingen absolut ingen praktisk opgave er så graverede, at man skal påbegynde dens løsning på tom eller halvtom mave. Derefter gik han i gang med at får vores vaskemaskine overtalt til at arbejde igen.

Min Skat prøvede alt det, vi også prøvede i går aftes, altså lige bortset fra diverse bønner samt trusler, og derefter hav han den ud midt på gulvet, hvorefter han begyndte at skille den ad. Dermed fandt han ud af, af dens motorkul igen er ret kraftigt nedslidte og det med meget høj sandsynlighed er derfor, den ikke vil køre tromlen rundt.

Da min Skat havde fundet ud, hvad der er årsagen til, vores vaskemaskine ikke vil køre rundt, samlede han den igen og så prøvede han om den kunne overtales til at skylde samt centrifugere den maskinfuld kulørt bomuldsvask, den var i gang med, da den nedlagde arbejdet, og det ville den til al held gerne.

Vi er udemærket godt klar over, at vi nok ikke skal regne med, at vores vaskemaskine vil forsætte med at være samarbejdsvillig så længe den ikke har fået sine ny motorkul, men vi har lovet den, at den nok skal få dem, lige så hurtigt det kan lade sig gøre, hvis det ikke ender med, at vi kommer til at købe en ny vaskemaskine, det har vi endnu ikke besluttet.