Årets sjette torsdag samt dermed også den 26. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løbe vi første mine 4.200 meter, hvorefter han løb 10,5 kilometer og jeg løb 400 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 73 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, klare pakningen af de sidste seks af de femte flade hvide Kassett papkasser, der rummer det jule- og vinterpynt, der normalt bliver brugt til snelandskaberne, hækle et par ugleformede grydelapper færdigt og hæfte de medfølgende ender samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og en fint snittet gul peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Da jeg havde hængt dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen samt strøget det at det, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, gik jeg i gang med at klare pakningen af den flade hvide Kassett papkasse, der rummer alle mine Julius-nisser …

… inklusiv årets tre nye figurer samt den flade hvide Kassett papkasse, der rummer alle mine Nisse Langben nisser plus lidt øvrigt julepynt …

… da jeg havde været rundt om skuret foran vores opgang med diverse lokalaviser og reklamer samt skraldespanden og jeg havde klaret dagens indkøb hos Fakta i Østervangs Centret, fik jeg klaret pakningen af den flade hvide Kassett papkasse, der rummer alt tilbehøret til mine dejlige baby-tumle-nisser …

… da jeg havde nydt min frokost, ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, strøget resten af dagens to maskinfulde nyvasket tøj samt været ud at løbe, fik jeg klaret pakningen af den flade hvide Kassett papkasse, der rummer vinterpynt kasse 1 …

… den flade hvide Kassett papkasse, der rummer vinterpynt kasse 2 …

… samt den flade hvide Kassett papkasse, der rummer vinterpynt kasser tre …

… hvorefter de alle seks blev sat på plads i arbejdsværelset og selv om alle seks falde hvide Kassett papkasser er ved at være fyldt godt op, så er der til al held stadigvæk plads til en yderst minimal udvidelse af min samling af Julius nisse, Nisse Lanben nisser, tilbehør til mine baby-tumle-nisser samt vinterrelaterede pynt.

Så nu er jeg nået så langt med hensyn til at få klaret nedpakningen af den jule- og vinterpynt, der var fremme i forbindelse med julen 2013, at jeg kun mangler at få pakket pakket de nye babynisser, snemænd med mere ned samt væk.

Den ene af de tete a tete påskeliljer …

… jeg købte i torsdags, er begyndte at se lidt træt ud, men de andre er stadigvæk helt friske og der er flere knopper, der er ved at være klar til at åbne sig.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dorotheas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dorotheas dag og rent faktisk findes der stort set ingen former for historiske fakta om hende, men ifølge legende var hun den kristne senator Dorus datter.

Under kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 285 forsvarede Dorothea sin kristne tro samt kyskhed, selv om hun blev udsat for de grusommste former for pinsler og tortur.

Der blev sendt to kvinder, der selv havde opgivet den kristne tro, til Dorthea for også at få hende til at opgive den kristne tro, men Dorothea afslog og i stedet fik hun dem begge to vent tilbage til den kristne tro. Dette gjorde guvernør Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning, men først skulle hun en tur på en strækkebænk.

Legende fortælle end videre at selv om Dorotheas pinsler var store unde den grusomme tortur på strækkebænken, så smilede hun alligevel under torturen ved tanken om de to kvinder, hun havde vendt tilbage til den kristen tro.

Sankt Dorotheas navn bliver også knytter til legenden om Rosenbruden, da det påstårs, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende håndligt om at sende ham en kurv, der var fyldt med blomster og frugter fra Paradisets have, lige så snart hun var ankommet dertil, og umiddelbart lige efter Dorothea var blevet halshugget bragte et af himlens sendebude ham en kurv, der var fyldt med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea.

I det gamle bondesamfund blev Sankt Dorothea opfatte som en ekstra nødhjælper, det vil sige, hun var altså ikke en af de fjorten officielle, men derimod den femtende. For ifølge legende var Dorotheas allersidste bøn til Gud, at alle dem, der i bøn ville påkalde hende, skulle blive hørt.

Sankt Dorothea anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Margaretha.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal dorothealiljerne og vintergækkerne med deres kyske hvide blomster allerhelst springe ud på Sankt Dorotheas dag, for så varsler det, at foråret endeligt langt om længe er lige ved at være nået til vores breddegrader.