Den dag Wivi fortalte mig, at hun skulle rundt om Roskilde Sygehus Øjenafdeling i morges, sagde hun efterfølgende: "Bagefter kommer vi til dig", hun sagde ikke: "Hvordan passer det med din kalender, hvis vi bagefter kommer til dig ?" eller "Kan vi bagefter kommer til dig ?" eller "Må vi bagefter komme til dig ?".
Kunne det måske tænkes, at jeg havde aftalt eller planlagt noget, så det ikke passede mig, at de kom i dag ? Nej, selvfølgelige kunne det ikke det og havde det været tilfældet, så havde jeg jo bare kunne ændre på det, når nu det passede dem af komme.
Jeg ved så udemærket godt, at grunden til, de skulle rundt om mig, før de kørte hjem, var for at aflevere mine fødselsdagsgaver og at Wivi har langt mere end svært ved at få lov til at tage nogen steder under Christian samt at det er alt andet en sjovt for hende at have ham med på slæb, men jeg tillader mig at være 100% ærlig og jeg gider simpelthen ikke at have ham på besøg, da han i den grad er surmulende, negativ samt kritiserende fra lige præcist det øjeblink, han træder ind ad ens hoveddør samt til han går.
Da de så kom, startede jeg med at spørge ind til de undersøgelser, Wivi havde været igennem, samt spørge om de ville have en kop kaffe, hvilket så ikke lige passede Christian, så det meget kort af det meget lange er, at det endte med, at Christian satte sig surmulende ned i deres bil, imens Wivi kunne nyde et krus kaffe, hvoraf halvdelen var koldt vand fra hanen. Så dagens besøg varede under et kvartes tid.
Måske er det bare mig eller rettere selvfølge er det bare mig, men personligt havde jeg fortrukket, at de ikke havde smutte rundt om mig, før de kørte hjem i dag, og næste gang Wivi kommer på besøg, så håber jeg, at hun kommer alene, for jeg orker ikke længere at skulle undlade at sige min mening, når Christian folder sig ud og slet ikke når han gør det i mit hjem !
Jeg indrømmer langt hellere end gerne, at jo ældre jeg bliver, jo svære får jeg ved at behandle nogen, der behandler mig som en kombination af en dørmåtte og en skraldespand, pænt, hvilket jo så nok skyldes, at jeg har misbrugt langt det meste af mit liv på at rette mig ind efter andres for godt befindende og at jeg ikke længere ønsker at gøre det !
"Så Christian, mange tak for besøget, det var som altid bare så hyggeligt". Ja, ironi kan godt forekomme i den sætning.