Arkiver

Hæklede ugleformede grydelapper


Hverdagen, Håndarbejde.

I løbet af morgen samtidigt med min Skat gjorde sig klar til at styrte ud af hoveddøren, så han kan møde på sit arbejde til tiden igen i dag, nåede jeg at hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt samt hæfte de medfølgende ender på dette par brune ugleformede grydelapper …

2014/02/11/001.jpg

… model voksen, der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt et og et kvart nøgle brunt ( farve nummer 37 ) og trekvart nøgle lysebrunt ( farve nummer 38 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ), en lille bitte rest hvidt ( farve nummer 01 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ), der var tilovers fra et tidligere grydelappeprojekt, og fire sorte plastik standar knapper med en diameter på 1,50 centimeter fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Da jeg endnu ikke har besluttet, hvem der skal have dette par ugleformede grydelapper, vil de til at starte med blive lagt ned i en af de fem sorte 15 liters SmartBokse, der rummer mit efterhånden ikke helt lille lager af små samt mindre hjemmefremstillede gaver, hvis der vel og bemærker er plads til dem, for de fem omtale plastikkasser er ved at være rigtigt godt proppede.