I år har jeg sat mig for, at jeg vil holde lidt mere øje med, hvad jeg i grunden bruger min penge til og derfor har jeg oprettet et regneark til hver af de fem poster, jeg selv mener, er de største, og efter hver måned vil jeg så lige se lidt på tallene.
Ænder …
I løbet af januar måned kom der ti nye ænder ind i mit liv, den første samt den største fik jeg af min Skat nogle ganske få minutter efter midnat nytårsdag, pudsigt nok var månedens sidste and, der er muteret med et jordbær, også en gave fra min Skat. Dertil kommer tre glaskugler, der er formet som en gås, en sort gummi badeand med hvidt mønster, en lyserød hjertelige gummi badeand, en lyserød gummi badeælling, en plys Andersine And, der holder en rangle, samt et rapt billede. Månedens udvidelse af min samling af ænder kostede sammenlagt 304,00 kroner.
Bøger …
I løbet af januar måned kom jeg til at købe otte nye bøger, de kostede sammenlagt 309,40 kroner og jeg har allerede nået at læse de fire af dem.
Kreative materialer …
I løbet af januar måned nåede jeg at foretage seks ups, der sammenlagt kostede 204,00 kroner. Desværre har jeg endnu ikke nået at bruge noget af det.
Tøj …
I løbet af januar måned nåede jeg at købe nitten stykker nyt tøj. Det dyreste stykke var en sort løbe-T-shirt, der var sat ned til 42,00 kroner, og det billigste stykker var tolv par sokker, der blev købt som tre pakker med fire par sokker, der kostede en rund tier per pakke, hvilket vil sige, at hvert par sokker kom til at koste 2,50 kroner. Månedens udvidelse af min garderobe kostede sammenlagt 150,95 kroner.
Årstidspynt …
I løbet af januar måned nåede jeg at udvide min samling af pynt til efterår og Halloween med nul stykker, min samling af jule- og vinterpynt med nitten stykker samt min samling af forårs- og påskepynt med nul stykker. Det dyreste stykke var Pascal, der kostede 50,00 kroner, og det billigste stykke var et lille porcelænshus, der er en fyrfadslysestage, der kostede en rund femmer. Månedens udvidelse af årstidspynt kostede sammenlagt 284,95 kroner.