Årets niende fredag samt dermed også den 42. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.
I dag blev min Skat og jeg forkælet med en sidst på ugen flexfridag, der blev brugt på at solde hos Accord i den midlertidige butik i Fiolstræde nummer 5 i København og på hjemvejen nåede vi at handle ind hos Lidl samt Netto på Københavnsvej.
Der til kommer, at min Skat nåede til sin helt normale fredagstræning, før vi kørte hjemmefra og jeg har nået at vaske samt stryge to maskinfulde altså 65 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gøre mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.