Årets femte lørdag samt dermed også første halvdel af årets femte weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.
Morgen og formiddagen blev brugt på en god kombination af løsningen af diverse små praktiske opgaver samt hygge. Da vi havde nydt vores frokost, gik vi i gang med at lægge det puslespil, jeg fik i julegave af min Skats tante i 2011 og det har vi så hygget os med det meste af dagen.
Dertil kommer, at jeg har nået at vakse og stryge en maskinfuld altså 38 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, hækle et par ugleformede grydelapper færdigt og hæfte de medfølgende ender samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før vi satte os foran hver sin computer.
Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og derefter vil jeg sætte mig ind i sofaen ved siden af min Skat, for så kan vi måske lige nå at lægge nogle flere puslespilsbrikker på plads, før vi går i seng.