Arkiver

Araknofobiske grydelapper


Hverdagen, Håndarbejde.

Lige pludseligt samt næsten helt uden min medvirken var det tredje par araknofobiske grydelapper på vej til USA, hvor min Skats lillesøster samt svoger har lovet, at de vil give dem et godt nyt samt kærligt hjem, og så var jeg jo lige som nødt til at fremstille et par mere af dem.

🙂

Så derfor kan jeg nu glæde mig over, at jeg i løbet af morgen har nået at hækle de afsluttende rækker hele vejen rundt om dette par sorte araknofobiske grydelapper …

2012/11/07/301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt de tre sidste af de seks nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 28. september i år, samt min Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

De araknofobiske grydelapper er for øvrigt så store, at de for eksempel til Halloween sangens kan bruges som store bordskånere under både gryder, ovnfaste fade, pander, worke med mere samt som små dækkeservietter under servicen til samtlige af dagens måltider.