Imens jeg var i fuld gang med at bære alle vores stadigvæk helt små plantepusser fra deres næsten helt faste nattepladser på spisebordet, sofabordet samt gulvet i stuen til deres helt faste dagpladser på hylderne ude på altanen, hørte jeg en ret svag summen, der kom fra denne meget lille samt meget søvnig flyvende gæst … …

… der lå og sov på den ene af hylderne …

… men den vågnede dog lige så stille og roligt lidt op, da de små plantepusser og jeg begyndte at rumstere rundt ude på altanen, og det virkede nærmest som om, den lille stenhumlebi …

… var lettere irritere over, at vi sådant tillod os at forstyrrede dens skønhedssøvn, for den …

… begyndte at søge hen til et mere roligt hjørne på altantens hylder.

🙂

Ifølge "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004 er vores lille meget trætte gæst en stenhumlebi og de er meget almindelig samt vidt udbredt over det meste af landet, hvor de især træffes overalt i haver samt det åbne land, og nu har en af dem så også aflagt vores altan et kort besøg.

Stenhumlebier, der er store og brede bier med en sort krop med en orangerød spids på bagkroppen, etablere et bo enten lige over eller under jorden i gærder, stenbunker eller lignende. En familie består typisk af op til 300 individer. Deres hvidelige æg lægges på en voksdækket pollenklump i boet og de hvide laver lever lige ledelse i boet.

De nye dronninger, der er cirka 2,00 til 2,70 centimeter lange, samt de nye hanner, der er cirka 1,50 til 1,80 centimeter lange, knækkes i juli samt august måned og straks efter parringen går dronningerne i hi i jorden, imens resten af samfundet går fuldstændigt til grunde.