Arkiver

Hjemmefra


Hverdagen.

I denne uge har to tredjedel af familien i Jyderup efterårsferie og da ingen af dem nogensinde har nået at besøge Tivoli, når den gamle hyggelige have har været pyntet op til Halloween, så har min Skat taget en flexfridag i dag, så der kan blive rettet op det. For vi har begge to årskort til Tivoli og vi må begge to hver dag tage en gratist med ind i den gamle hyggelige have og det har vi så aftalt, at vi gør med Heidi og Nicolai i dag.

Aftalen var, at min Skat og jeg skulle hente Heidi og Nicolai på Roskilde Station ved 9:30 tiden, men jeg fristes næsten til at skrive, at som sædvanligt kunne DSB ikke holde deres egen køreplan, hvilket Heidi så fortalte mig via en sms, så derfor kørte min Skat og jeg først hjemmefra på det tidspunkt, hvor vi egentligt skulle havde været ved Roskilde Station.

Vi kørte ad stamvejen samt Køgevej …

2011/10/19/101.jpg

… og vi var så heldige, at vi fandt en rigtigt god parkeringsplads til bilen lige før rundkørelsen i krydset imellem Køgevej og Ny Østergade. Bilen nåede dog ikke at holde der i ret mange minutter, for lige som min Skat og jeg skulle til at gå ned ad trappen henne ved station, kom Heidi og Nicolai op af den.

Vi kørte ind til Københavns centrum, hvor vi fandt en god parkeringsplads til bilen på den anden side af søerne altså på Frederiksberg. Så skulle vi bare lige finde en kiosk, hvor vi kunne købe en såkaldt endags P-licens til grå zone altså Frederiksberg for 35,00 kr. Det viste sig, at den nærmeste kiosk rent faktisk lå lige rundt om hjørnet, men desværre havde den ikke flere P-licenser tilbage, så vi måtte gå hen til den nærliggende tankstation, før vi fandt et sted, hvor vi kunne købe den P-licens, vi skulle bruge.

Da vi havde været rundt om bilen, for at anbringe P-licensen i dens forrude, gik vi via diverse små sidegader hen til Vesterbrogade og derfra gik vi langs med Sankt Jørgens Sø …

2011/10/19/102.jpg

… hvor min Skat og jeg prøvede på at fotografere nogle af de mange flyvende samt svømmende svømmefugle …

2011/10/19/103.jpg

… før gik vi hen til Rådhuspladsen …

2011/10/19/104.jpg

… så vi lige kunne komme rundt om Klasselotteriets Hovedkollektion, hvor jeg skulle hente mine tre små gevinster, før vi gik over til Tivoli, hvor vi så hyggede os de næste små fem timers tid, men det kommer der meget mere om i det næste indlæg.