For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 2. juli støder vi så for tredje gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun fire tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året.

Årets tredje Vor Frue Dag bliver også kaldt for Maria Besøgelsesdag, fordi man bruger dagen til at erindre, at jomfru Maria besøgte sin slægtning Elisabeth, der var mor til Johannes Døberen, kort tid efter hans fødsels. Johannes Døberen blev jo som bekendt født et halvt års tid før jomfru Marias søn Jesus og knap tredve år senere fik Johannes Døberen som bekendt et meget tragisk endeligt i Herodes Antipas fangekælder. Det er for øvrigt Johannes Døberens fødselsdag, vi fejrer Sankt Hans Dag.

Det siges, at sådant som vejret er på Vor Fru Dag, sådant vil det blive til Olsmesse, der finder sted den 29. juli, og vejret forsætter igen fra Vor Frue Dag – Maria Himmelfart, det vil sige den 15. august. Fordi … "den ene Vor Frue skal blive som den næste".

Vor Frue Dag blev for øvrigt lige som en lang række andre helligdage afskaffes i forbindelse med Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensees store helligdags reform af den 20. oktober 1770.