Så er vi sørme allerede nået til den næstsidste dag af november måned 2011 og jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at skamme mig over det, at jeg simpelthen bare ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er noget så frygteligt lang at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både januar, marts, maj, juli, august, oktober samt december måned er længere i og med de jo har 31 dage, hvor imod november lige som februar, april, juni samt september måned altså må nøjes med 30 dage.
Jeg indrømmer også hellere end gerne og stadigvæk helt uden at skamme mig over det, at jeg simpelthen bare heller ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er sådant en frygtelige kold og mørk måned at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både december, januar og februar er både koldere og mørkere. I kan jo prøve at tjekke DMI statistikker, hvis I ikke tror mig.
Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at november måned vejrmæssigt som reglen ikke har ret meget andet at byde på end gråvejr, regn og storm, men november måned kan jo bare ikke gøre for, at den fik lov til at være den måned, hvor vejrguderne ikke kan finde på andet, og de få gang, vi så har kunnet nyde solen samt dens smukke op- og nedgange, har så til gengæld indeholdt en endnu større nydelse.
Sådant er det jo som reglen, for er der nok af en ting, bliver den altid taget for givet og er der lidt af en ting, vil den oftes blive nydt 100% fuldt ud.
Igen i år havde jeg drømt om samt håbet på, at når jeg nu lige for tiden er 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille forlængst totalt opbrugt opsparing, der har forsørget mig i de sidste lige knap og nap tre og et halvt års tid, at jeg så for en eneste gangs skyld ville kunne nå bare halvdelen af alle de mange meget forskellige hyggelige ting, jeg har lyst til at foretage mig i løbet af november måned og desværre ser det ud til, at det heller ikke kommer til at lykkes for mig i år. For hvis jeg skal nå bare en lille bitte brækdel af alt det, jeg har lyst til at nå, får jeg langt mere end ufatteligt travlt både i dag og i morgen, hvilket mit helbred så desværre bare ikke er godt nok til at kunne klare.
Min Skat synes bestemt heller ikke, at november måned er spor for lang. Faktisk synes han, er den er alt for kort. Især fordi i år altså desværre heller ikke bliver året, der kommer til at bekræfte reglen … at min Skat simpelthen bare altid er langt mere end over ophængt på sit arbejde i årets fjerde samt sidste kvartal.
Så endnu en gang tillader jeg mig, at glæde mig over, at det er muligt for mig at være 100% fuldtidshjemmegående for egen regning takket været min Skats fulde forståelse samt især støtte. Da det er ham og kun ham, der er skyld i, at vores økonomi hænger bare nogenlunde fornuftigt sammen, selv om jeg ikke har nogen som helst form for indtægt. For det gør, at jeg kan bruge tiden på at nå langt de fleste af alle de der helt almindelige praktisk hverdags ting, der simpelthen bare skal gøres, og som ingen af os ville havde haft overskudet til at udføre under normale omstændigheder, med os begge to på arbejdsmarkedet.
Jeg huske nemlig kun alt for tydeligt mine lidt over ti år samt især de elve juler indenfor butiksfaget, hvor året sidste fem uger simpelthen ikke var andet end at møde klokken kvalmede om morgen ( læs: klokken 6:00 ) og så ellers være på arbejdet til klokken lort om aften ( læs: tidligst have fri klokken 20:30 ) ugens fem første dage. Lørdagene, søndagene, de tre juledage, nytårsaftens samt første nytårsdag var så til al held en lille bitte smule kortere, og selv om det hed sig, at jeg havde fem dags arbejdsuge, var både mine fritorsdage så vel som mine frisøndage inddraget uden nogen som helst form for kompensation hverken i form at andre fridage på et andet tidspunkt eller løn og der var for øvrigt heller ikke nogen som helst former for overtidsbetaling for de mange ekstra timer.
Det var nu ikke lige frem fordi, arbejdsforholdene var bedre i de år, jeg var bogholder nok snare tvært imod, for da var det alle årets 52 uger, der var slemme. Måske var jeg nok ikke på arbejdet i lige så mange timer hver dag, som jeg havde været det, da jeg arbejdet indenfor butiksfaget, men til genegæld have jeg arbejdsopgaver med hjem hver aften og hver weekend. Så timemæssigt blev det nok nogenlunde det samme og der var stadigvæk ikke nogen som helst form for belønning i form af for eksempel lidt mere i lønposen.
Så konklusionen må være … at min Skat og jeg simpelthen bare ikke er imellem og vi nok heller aldrig nogensinde kommer til at være imellem dem, der mener, at november måned er alt for lang. For det er den ikke. Efter vores mening kunne november måned faktisk godt have været en hel del længere, for så kunne vi måske også havde fået lidt tid til overs til os selv i løbet af årets elvte måned.
