… hurtigt pande ala Peter ( hakket svinekød med maximalt 10% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt tern af rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

Ifølge kalenderen er efteråret ved at synge på sit så absolutte allersidste vers, da vinteren jo i hvert fald officielt begynder på torsdag den 1. december 2011. Personlig er jeg nu af den opfattelse, at vejrguderne heller end gerne på vente med at give os frost, slud og sne, da vi sanges kan undvære alle tre dele.

I formiddags gik min Skat …

… i gang at sige: "Farvel" til både liljerne samt lykkekløverne, da begge dele efterhånden var visnet helt ned og selv om vi rent faktisk kun plantede ni lykkekløverløg i foråret, så kunne han altså tage ikke mindre end 186 af slagsen …

… op af jorden. Så selv om vi deler lidt ud af dem, kommer vi næste år nok ikke lige frem til at mangle lykkekløverløg, der kan plantes.

Nu har vi så igen to små poser med plantedele samt rodberiget jord til vores under-underbo, så hvis det holder op med at regne i løbet af eftermiddagen, vil vi gå en tur over til hans kolonihave, så han får lidt mere til sin kompostbunke og vi får lidt mere motion.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første søndag i advent, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den allerførste af de fire søndage i advent og denne søndag falder altid tidligst den 27. november og altid senest den 3. december. Ordet advent kommer oprindeligt af det latinske ord adventus, der betyder komme, og i følge den kristne kirke er det selvfølgelig Jesus, der snart kommer.

Rent faktisk starter den kristne kirkes år med første søndag i advent. I den protestantiske kirke højtidligholder man adventstiden i alle fire uger, og i gamle dage var adventstiden fastetid, da man mente, det var godt at lide afsavn, for så kunne man nok meget bedre opleve den store sande glæde, julen ville bringe.

På dette tidspunkt af året brugte man også i gamle dage en hel del lys, men det var dog langt fra alle, der var så heldige, at de havde tælle ( læs: oksefedt ) til deres rådighed, som de så kunne smelte og bruge til fremstilling af lys. De måtte så i stedet for nøjes med at klare sig med tranlamper eller de måtte sidde i mørket eller de var tvunget til at tigge lys hos de mere velstående bønder i landsbyen. Den gang var dette tiggeri af lys faktisk nærmest sat i en form for system.

Selve adventslysene har været kendt meget langt tilbage i tiden, men den gang blev de ikke som i dag sat i en adventstage eller en adventskrans. For man nøjes med at sætte et enkelt lys på bordet den første søndag i advent, to lys på bordet den anden søndag i advent, tre lys på bordet den tredje søndag i advent samt fire lys på bordet den fjerde og sidste søndag i advent.

Adventskranse, som dem vi kender til i dag, begyndte først at dukke op i Danmark i begyndelsen af 1900tallet og det var først i løbet af 1930erne, de for alvor blev helt almindelige og næsten hvermands eje. End videre mener man, at stikken med adventskransen stammer fra Tyskland eller Østrig, hvor man normalt pynter adventskransene med violette bånd, lige som man i Danmark normalt bruger hvide eller røde bånd.

Der findes også en hel del forskellige vejrvarsler, der har udgangspunkt i adventstiden, og et af den sige: Den sne, der falder i advent, vil ligge fasten over. Et andet vejrvarsel sige: Advents sne vil påsken se. Der findes også varsler om næste års høst blandet at Rimfrost i advent varsler rigelig boghvedehøst.