Dagsarkiv: lørdag, 12. november 2011, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/11/12/401.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kalkunschnitzler, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

Glas kolibrier


Hverdagen.

Da min Skat og jeg nåede til vores opgang, endte det med, at det kun var ham, der gik op til vores lejlighed, for jeg ville gerne gå en lidt længere tur og da vi samtidigt gerne ville have fat på en pakke popkorn, der kan fremstilles i mikroovnen og de var udsolgte hos Fakta i Østervangs Centret, besluttede jeg, at jeg ville besøge Netto på Holbækvej.

Desværre var den tur stort set forgæves, for popkornene, der kan fremstilles i mikroovnen, var desværre udsolgte hos Netto på Holbækvej, hvilket de for øvrigt også var hos både Super Best på Holbækvej samt Fakta på Køgevej, for når jeg nu var ude at gå, kunne jeg jo lige så godt også lige prøve lykken hos de to butikker på hjemvejen.

Helt spildt af tid var min lille gåtur dog ikke, for jeg fik da lidt motion og hos Netto på Holbækvej fik jeg købt lidt nyt til årets juletræ i form af tre glaskugler, der er formet som kolibrier …

2011/11/12/301.jpg

… de kostede 49,00 kroner, men de er også flotte i deres udførelse og så giver det jo rent faktisk en stykpris på kun 16,34 kroner, hvilket er helt rimeligt for den slags.

Vores lille åndehul


Hverdagen, Ænder.

Da min Skat havde set kvalifikationen til Formel 1 løbet i morgen, blev vi enige om, at vi ville gå en lille tur over til vores lille åndehul samt især til "vores" ænder og for en gangs skyld havde vi at par endeskriver fra et majsbørd, vi kunne tage med til dem.

Så imens solen begyndte at gå ned over vores lokalområde …

2011/11/12/201.jpg

… hvilket jeg klokken lige præcist 15:53 nåede at fange med mit kamera, gik min Skat og jeg igennem skoven samt parcelhuskvarteret over til damen og "vores ænder …

2011/11/12/202.jpg

… der blev glade for at se os eller rettere der gerne ville spise det majsbrød, vi havde taget med til dem og imens solen for alvor gik ned, gik min Skat og jeg hjemad via kolonihavehusområdet, før vi afsluttede den lille gåtur ved at handle lidt ind hos Fakta i Østervangs centret.

Lysende æg og ællinger


Hverdagen, Ænder.

Min Skat og jeg vil helst ikke bruge vores lørdage på at handle ind og derfor så prøver jeg på at handle så meget ind i løbet af ugens fem første dage, at det ikke er nødvendigt, men desværre nåede jeg ikke at handle ind i går og da vi samtidigt både skulle hente noget ude hos Shurgard samt købe tre grå 31 liters SmartBokse hos Jysk, så gik vi hjemmefra ved 9:00 tiden i formiddags.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i en af de fires opstillede containere til dagrenovation, imens min Skat gik hen til garagen efter vores lille bil, derefter startede vi med at køre ud til Jysk, hvor vi købte tre grå 31 liters SmartBokse, før vi kørte rundt om Netto på Københavnsvej for at handle ind. Jeg kom for øvrigt til at solde lidt, for jeg købte denne batteridrevet lyskære med æg og ællinger …

2011/11/12/101.jpg

… for når den nu var sat ned fra 79,00 kroner til 30,00 kroner, så vil jeg gerne have en mere og så kan min Skat få lov til at lege lidt med den, så den kan køre på strøm i stedet for på batterier.

Da vi havde handlet ind hos Netto på Københavnsvej, kørte vi ud til Shurgard, hvor vi hentede de to små kasser, der rummer vores beholdning af julekort, for jeg har sat mig for, at jeg i år vil starte lidt tidligere op med skrivningen af dem og så vil jeg for øvrigt ikke skrive ret mange af slagsen i år, da jeg har sat mig for, at mange af dem, der normalt får et julekort af os, i år vil få en lidt længere julemail i stedet for. På den måde sparer vi på udgiften til frimærker, der jo efterhånden er blevet uhyggelige dyre.

Vi var lige rundt om Super Spar i Dommervænget, før vi afsluttede vores lille indkøbstur ved at besøge Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, satte vi lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på i fællesskab plads, før vi begge to smurte samt spiste noget hurtigt frokost.

God morgen


Hverdagen.

At vi snart er nået til midten af november måned 2011 og at det er lige før, efteråret slutter samt vinteren begynder, er der efterhånden igen som helst former for tvivl om, for solen står senere og senere op samt går tidligere og tidligere ned for hver dag, der går, men på den anden side så betyder det jo så også, at selv dem, der ikke står tidligt op, kan få lov til at glæde sig over dagens solopgang.

🙂

Dagens helt enkelte, men dog noget så utrolig smukke solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:43 …

2011/11/12/001.jpg

… klokken lige præcist 7:47 …

2011/11/12/002.jpg

… klokken lige præcist 7:50 …

2011/11/12/004.jpg

… klokken lige præcist 7:56 …

2011/11/12/005.jpg

… klokken lige præcist 8:03 …

2011/11/12/006.jpg

… klokken lige præcist 8:11 …

2011/11/12/007.jpg

… og klokken lige præcist 8:16 …

2011/11/12/008.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en lidt kølig fornøjelse, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde kun plus 3,9 grader.

For øvrigt så var vi så heldige her til morgen, at samtidigt med vi kunne nyde dagens solopgang over Holbækmotorvejen fik vi også lov til at nyde dagens månenedgang over Køgevej …

2011/11/12/003.jpg

… hvilket jeg klokken lige præcist 7:49 nåede at fange med mit kamera via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse. Jeg elsker simpelthen de morgen, hvor jeg får lov til at nyde dem begge to samtidigt via vinduerne i hver sin side af vores lejlighed.

Kun seks uger


Hverdagen.

Igen i år havde min Skat og jeg håbet på, at han i løbet af sensommeren eller starten af efteråret kunne komme til at holde bare et par tre fridage og helst i forlængelse af en weekend, da han har masser af timer stående på sin flexkonto, så vi kunne komme i gang med det næste store projekt i vores lille lejlighed, men nu er vi desværre allerede nået til slutningen efteråret og dermed kan vi nu godt se, at det altså heller ikke kommer til at kunne lade sig gøre i år.

Til gengæld kan vi begge to jo så glæde os over, at når der i dag "kun" er 42 dage til juleaften, så betyder det, at der i dag "kun" er seks hele uger til, vi kan komme til at tage hul på vores ni dage lange juleferie og selv om der godt nok lige nu er frygteligt lang tid til de fridage, så er det jo altid dejligt, at have nogle sammenhængende fridage at kunne se frem samt glæde sig til.