Dagsarkiv: mandag, 7. november 2011, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2011/11/07/301.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød med maximalt 7% fedt, fint snittet gul peberfrugt samt fint snittede cherrytomater …

2011/11/07/302.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask, hvilket vi begge to sætter stor pris på en aften som i aften.

Kulørte badeællinger


Hverdagen, Ænder.

Da min Skats tante og jeg havde nydt et par tre krus the samt en halv kanelstang, blev vi enige om, at vi ville handle ind sammen, for nogle gange er det jo hyggeligt at gøre den slags og så går hun næsten altid lidt længere, når hun er sammen med mig, end hun gør, når hun ikke har selvskab.

Jeg friste næsten til at skrive, at vi gik vores sædvanlige tur, hvilket vi sige, at vi nåede at besøge Irma, Søstrene Grenes, Bog & Ide, Inspiration, Bahne, Netto, Tiger samt Kvickly i nævnte rækkefølge og det eneste af steder, hvor jeg kom til at solde, var hos Søstrene Grenes, hvor jeg kom til at købe dette kulørte femkløver …

2011/11/07/201.jpg

… der var samlet i et lille hvidt plastik net. De kostede for øvrigt 27,40 kroner og jeg har på fornemmelsen, at de er i nær familie med de kulørte badeænder, jeg fik af min Skat i lørdags.

Jeg kom også til at købe to rappe nipsenåle …

2011/11/07/202.jpg

… for selv om jeg ikke samler på nipsenåle, så var jeg simpelthen bare nødt til at eje dem og når de så kun kostede 2,88 kroner per styk, så købte jeg dem begge to, for der var jo lige som ingen som helst grund til at stille dem ad.

En hul and


Hverdagen, Ænder.

Min Skats tante og jeg har nu ellers aftalt, at vi ikke vil ende der, hvor vi skal ses fast en gang om ugen og at vi slet ikke vil ende der, hvor det så også ligger helt fast, hvilken af uges syv dage det skal være, men på en eller anden måde så er vi alligevel endt med at finde ud af, at mandag nok er den af ugens syv dage, hvor der er størst sandsynlighed for, at vi ses og sådant blev det så også i dag, hvor jeg lige smuttede rundt om hende, så vi kunne drikke et par tre krus the samt spise et stykke kanelstang, før vi handlede lidt ind sammen.

Da min Skats tante bliver indlagt på Roskilde Sygehus på mandag, da hun skal gennemgå nogle forskellige undersøgelser samt have taget nogle forskellige prøver forud for den store hjerteoperation, hun desværre skal igennem, og vi ikke ved, hvor hurtigt hun kommer hjem igen samt især hvor hurtigt hun er frisk nok til, at hun kan klare at få besøg, så tog jeg både hendes og hendes for længst voksne samt stadigvæk hjemmeboede datters udvidede adventskalender med i dag, for så ved jeg, at de kan komme til at åbne pakkerne på de rigtige dage.

Min Skats tante "brokkede" sig over, at jeg igen i dag havde taget noget med til hende, da det efter hendes mening er fuldstændigt unødvendigt, fordi hun jo gerne vil se mig, selv om jeg kommer med tomme hænder, hvilket jeg udemærket godt er klar over, men når hun må give mig noget, hvilket hun gjorde igen i dag, så må jeg vel også give hende noget ?

For øvrigt så så det ud til, at min Skats tante allerede nu glæder sig at pakke de otte små pakker, der udgør hende udvidede adventskalender, ud lige som jeg glæder mig over den lidt særprægede hule metal and …

2011/11/07/101.jpg

… hun i lørdag fandt til mig hos en af lopperne på Stændertorvet.

Det var årets 44. arbejdsuge …


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 36 forskellige indlæg, jeg i løbet af sidste uge havde lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Mandag den 31.10.2011 …
Halloween
Det var årets 43. arbejdsuge …
Ugens allerførste solopgang …
Halloween 2011
En fleksibel heks
En rap nøglering
Tænk …
Det skete i de dage … – Del 10
Ugens allerførste solnedgang …
Aftens menu …

Tirsdag den 01.11.2011 …
1. november 2011
Alle Helgenes Dag
Ugens anden solopgang …
Årets 34. ups !
Ugens anden solnedgang …
Aftens menu …

Onsdag den 02.11.2011 …
Alle Sjæles Dag
Aftens menu …

Torsdag den 03.11.2011 …
Sankt Hubertus dag
Syg
Aftens menu …

Fredag den 04.11.2011 …
Ved I godt …
God morgen sol
Aftens menu …

Lørdag den 05.11.2011 …
Nogle tanker om planlægning
Weekendens allerførste solopgang …
Årets 35. ups !
Vores lille åndehul
Dekorative kugler
Aftens menu …
Kulørte badeænder

Søndag den 06.11.20111 …
Ved I godt …
God morgen smukke
Det er søndag …
Meget små plantepusser
Aftens menu …

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.