Da jeg var blevet helt færdigt med at stryge dagens to maskinefulde ( 53 stykker ) nyvasket tøj samt jeg havde fået puttet det alt sammen på plads i diverse skabe og skuffer, fandt jeg vores juletrætæppe, der et stykke kvadratisk flaskegrønt psykisk ustabilt ( læs: nervøs ) velour, som måler 150 centimeter på begge leder, frem, hvorefter det blev langt på "plads" på gulvet ved siden af vores spisebord.

Da min Skat kom hjem efter dagens løbetur og han havde spist noget lynhurtigt frokost, stillede han vores juletræ …

… ind i stuen, så det kan bruge natten til at vende sig til de nye omgivelser, nu hvor det endeligt langt om længe er kommet indendørs. Det skal jo også lige have en mulighed for at vende sig til, at det ikke længere står i et vandfald med en klump is, men derimod i en juletræsfod med frisk vand.

🙂

Vi håber begge to på, at når vi en gang har nået at spise til aften samt aflive den medfølgende opvask, at vi så lige kan nå at putte lyskæderne, topstjernen med tilhørende magnetisk plys and samt måske også bare en lille bitte smule af pynten på juletræet, før vi går i seng i aften.