… med plyssede ænder er nu lige klar til at blive lukket …

… og derefter bliver den stillet ind i stuen, hvor den så kan stå lige indtil, min Skat og jeg igen får tid til at køre ud til Shurgard med den og det kan vi jo meget passende gøre samtidigt med, vi dels henter vores julegaver samt kasserne med juletræspynt, der står derude, og vi skal rundt om Silvan efter et hold flyttekasser mere til Sanne, da hun allerede for længst har fyldt de to hold flyttekasser helt op, vi købte for hende i søndags.

🙂

Det er absolut ikke fordi, jeg er blevet ked eller træt af alle mine dejlige ænder, der efterhånden fylder godt op i vores lille lejlighed, at jeg er begyndt at pakke dem væk, men i den nærmeste fremtid skal samtlige faldstammer, lunestrenger samt lodrette vandrør udskiftet i hele vores bebyggelse, hvilket ikke kun bliver en dyr, men også en både besværligt samt langsommelig affære.

Da jeg ved, at det nok ender med, at vi skal rive om ikke hele vores køkken så i hvert fald det halve af det ned, da vi ikke har det oprindelige køkken, fordi vi i forbindelse med en selv betalt renovering af vores køkken i 2003 valgte at investere i et helt nyt af slagens, og håndværkerne kun kan garantere for, at det eksisterende køkken ikke komme til at lide overlast samt tage skade i forbindelse med deres arbejde i den enkelte lejlighed, hvis det er det oprindelige køkken, der er i lejligheden, så ved jeg også allerede nu, at vi på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid skal have tømt samtlige skabe og skuffer i vores køkken, så vi kan rive det helt eller delvis ned.

Da jeg samtidigt også ved, at håndværkerne skal bryde igennem væggen imellem vores køkken og badeværelse, samt at denne væg er fremstillet af pudset koks, og jeg kun alt for godt kan huske, hvor meget det støvede samt på andre måder svinede, da vores bliktud gik igennem den samme væg i forbindelse med renoveringen af vores køkken, så vil jeg have pakket alle mine dejlige ænder væk, før der bliver taget hul på opgaven, så de ikke kommer noget til.

Der skal næppe ret meget fantasi til at forstille sig, hvordan især de hvide og gule plys ænder vil komme til at se ud, efter de er blevet udsat for en omgang fritflyvende koksstøv.

Det stikker godt nok rigtigt hårdt i mit hjerte ved tanken om, at jeg skal i gang med at pakke alle mine vidunderlige ænder ned og jeg ville heller aldrig nogensiden have haft gået i gang med opgaven, hvis ikke det lige akkurat var fordi, jeg håber på, jeg ved at pakke dem ned kan forhindre, de kommer noget til samt tager skade under den forstående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores lejlighed.

Det er med den omtalte opgave altså nedpakningen af alle mine skønne ænder lige som med alle andre former for opgaver, at lige når man står overfor den, så ser den måske noget nær uoverkommelig ud, men hvis man så deler opgaver op i små bider eller etaper, så bliver den lige pludselige meget nemmere at komme igennem.

Så i formiddags besluttede jeg, at da jeg jo skal starte et eller andet sted, så ville jeg begynde med at pakke de af mine plyssede ænder, der er købt i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder væk og de kom så til at fylde en af de helt store papkasser fra posthuset.

Så nu har jeg nået at pakke alle mine badeænder samt ænder til bad væk altså lige på nær den lille familie i redningsflåden og det dejlige trekløver, jeg har fået i årets pakkekalender fra Jyderup, samt alle mine såkaldte genbrugs-plys-ænder. Så magler jeg kun at pakke rigtigt mange andre ænder ned.

Ja, du har gættet helt rigtigt, for selvfølgeligt har jeg skrevet ind i et regneark, hvilket af mine genbrugs-plys-ænder, der er blevet pakket ned i den viste papkasse fra posthuset, så jeg dermed kan finde ud af i lige præcist hvilken kasse, de befinder sig.