… er en delvis genudsendelse fra i forgårs …

… kogte rødder, kogte kartofler, skiver af en benløs oksebov, samt nogle skriver rugbrød.

Solen er der virkeligt begyndt at gå tidligt ned om aften eller rettere om eftermiddagen, for klokken er jo stort set ikke mere end cirka 16:00, når vi for længst har sagt: "God nat" til den.

🙂

Dagens helt enkelte samt smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:16 …

… klokken lige præcist 15:21 …

… klokken lige præcist 15:28 …

… klokken lige præcist 15:34 …

… samt klokken lige præcist 15:39 …

… hvor solen allerede stort set var gået helt ned, men nu har den jo heller ikke lige frem været særligt høj oppe på himlen i dag.

🙂

Alle billederne er for øvrigt fotograferet via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse, hvilket er årsagen til, at det hjørne, hvor i lystorvet med de to nisser hænger, af vores altan er kommet med på dem.

Solen er virkeligt begyndt at stå sent op om morgen eller rettere formiddagen, for klokken er jo næsten 9:00, før vi for alvor kan komme til at sige: "God morgen" til den.

🙂

Dagens helt enkelte samt smukke solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:39 …

… klokken lige præcist 8:49 …

… samt klokken lige præcist 8:59 …

…hvor solen så endelige langt om længe stort set var stået op, for den komme jo ikke lige frem særligt højt op på himlen på dette tidspunkt af året.

🙂

Alle billederne er for øvrigt fotograferet via det åbne vindue i vore badeværelse, hvilket var en noget kold fornøjelse, for lige nu er udendørstemperaturen minus 5,6 grader her i Roskilde og omegn.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord "lux", der betyder lys. Ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener og helgeninder en meget grusom martyrdød.

Om lyskransen, som vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …

Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære i, satte hun lys i en krans i sit hår.

Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark. Det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.

Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn, og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i foreninger, indkøbscentrer med mere.

Ifølge overtroen var det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december. Inden man gik ind om aften, skulle årets udearbejde være helt afsluttet og alle afgrøderne skulle være bragt under tag, for ellers ville de blive ødelagt af "de underjordiske".

For gårdens unge piger var det en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde et helt bestemt vers.