Vi havde aftalt med Kathy og Todd, at de selv skulle finde til Roskilde med regionaltoget i dag og da klokken var 11:30 ringede Kathy for at fortalte os, at de ville være på Roskilde station klokken cirka 12:00, hvor vi så skulle møde dem.

Min Skat gik lige på posthuset ( for selvfølgelig var der kommet to pakker med posten i går, hvor vi ikke var hjemme og kunne tage imod dem ) imens jeg prøvede på at finde Kathy og Todd, som stod uden for stationsbygningen.

🙂

Vi gik hen til vores bil, som vi havde parkeret på taget af Føtex og kørte ned til Strandengen, hvor vi parkerede bilen, da det er sådan cirka lige midt imellem Domkirken og Vikingeskibsmuseet.

🙂

Vi startede vores byvandring i Roskilde med at gå via Sankt Ibs vej hen til Roskildes Miniby, hvor vi bare endnu en gang kunne se, at der er en eller flere, som har ødelagt den endnu mere. Denne gang var det gået ud over Domkirken, som stort set var helt væk.

🙁

Roskilde Miniby er ellers et rigtigt godt udgangspunkt for en byvandring i Roskilde, da den giver en et godt indtryk af, hvordan Roskilde så ud i 1400-tallet, da den afspejler middelalderens Roskilde lige fra Røde Port til Støden og fra Jernbanegade til haven.

Så gik vi igennem Byparken og via Tuttesti hen til Sankt Hans Kilde …

… som i middelalderen blev betragtet som helligkilde. Når de syge drak af kildens vand skulle det ske med et helt nyt lerkar, som derefter skulle slås i stykker, for så kunne sygdommen ikke overføres til andre.

🙂

Så gik vi via Skolegade op til Domkirken, som stadigvæk er godt pakket ind, da den er ved at blive renoveret, hvor fra vi så gik via Lille Maglekildestræde …

… ned til Maglekilden …

… som er byens mest vandrige kilde, selv om den er blevet mindre, da Neptunhovedet ved Maglekildevej nu kun spyr cirka 15.000 liter vand ud i timen.

De store vandmængders indehold af meget opløst kalk, afsattes omkring kildens udløb. Kildekalken er blød og let at bearbejde, så længe luften ikke har iltet den. En gang var aflejringerne flere meter tykke og et oplagt bygningsmateriale. Det var før, man havde teglsten.

I 1000- og 1100-tallet blev der bygget mange kirker i Roskilde og omegn af kildekalken. Da brydningen af kildekalk ophørte, var der dannet en stor sø, der kom til at fungere som mølledam, indtil den i 1846 blev fyldt op. Der skulle bygges en vandkuranstalt på stedet, og i 1849 rejstes en træbeklædt bygning i tre fløje med tilhørende park og et ottekantet kildehus over kilden. Fra kildehuset løb vandet i en underjordisk rende til et kildested ved Maglekildevej. Her strømmede vandet ud i en grotte gennem Neptuns mund. Kurstedet blev nedlagt allerede efter to år, og bygningen havde en omskiftende tilværelse indtil den i 1972 blev nedrevet og grunden blev omdannet til en stor parkeringsplads. Kildehuset forsvandt tidligt, men i 1927 opførtes et mindre sekskantet hus, som er bevaret …

… ovenpå dets tag sidder en vindfløj i form af en kvinde med svømmehale …

… det er en søjomfrue, som kun holder til i det ferske vand. Denne søjumfrue skal beskytte kildens vand, så en basilisk ikke finder på, at den vil bo nede i kilde.

En basilisk er det, som kommer ud af det æg, som en gammel hane lægger og hanen må være meget gammel for ellers har han ikke kunne nå at finde ud af, hvordan hønsene bære sig ad med at lægge æg. Når så den gamle hane skal lægge sit æg, så sker det i en møgning, hvor varmen vil ruge ægget ud. Skal det være rigtigt fint, så får han en gammel tudse eller snog til at vogte over ægget.

Basilisken, som kommer ud af ægget, minder allermest om en lille drage, den er så grim, at hvis man kommer til at se den, så dør man lige på stedet.

🙂

Så gik turen via ad Maglekildevej og Blågårdsstræde, hvor Todd fik øje på en dansk cykelforretning, som han lige var "nødt" til at skulle en tur ind i, så han kunne se forskellene på en dansk og amerikansk cykelforretning.

🙂

Derfra gik vi via Skomagergade, hvor vi lige var et lille smut inde hos Kiosken i Peberrenden, hvor vi købte nogle rigtigt gode is, som vi nød på vores videre tur op til Stændertorvet …

… Stændertorvet var Roskildes rådhustorv indtil den 1. januar i år, hvor rådhuset flyttede til en stor bygning på Køgevej og det er her, hvor der er markedsplads hver onsdag og lørdag hele året rundt. Stedet hvor man finder både "loppere" samt andre handlende og hvor man kan købe alt lige fra friske blomster, frugt og grønt til fersk fisk og kød samt almindelige loppefund.

Vi startede ved det tidligere rådhus trappe på Stændertorvet og det først, som vi så på, var det gamle rådhustårnet …

… der oprindeligt blev bygget som kirketårn til Sankt Laurentius kirke, der blev bygget en gang i 1100-tallet.

Oppe på kirketårnet er der en sandstensfigur af Sankt Laurentius med en rist i den ene hånd og en bog i den anden. Han led martyrdøden ved at blive grillet levende på en stor rist. Historien fortæller … at han udholdte de frygteligste smerter, men at tårerne løb ud af hans øjne og ned af hans kinder. Da han havde ligget på risten i et godt stykke tid, sagde han: "Nu er jeg stegt på den side, så kan I godt vende mig". Hvorpå han døde. Hans tårer blev sat på himlen som stjerneskud og de kan ses hvert år omkrig hans dødsdag den 8. august.

Da håndværkersvendene i ældre tid vandrede fra by til by for at arbejde, var Sankt Laurentius-figuren det tegn, som de skulle have med, når de skulle levere et bevis på, at de havde været samt arbejdet i Roskilde.

Sankt Laurentius kirke er i dag kun en udgravet ruin under Stændertorvet lige under fortovet ved rådhuset. Ved at stå på rådhustårnets trappe kan man tydelig se de mørke brosten, som viser kirken grundplan. Mellem bænkende ved springvandet er der en rude, så man kan kigge ned til kirkeruinen og man kan komme ned i selv kirkeruinen, hvis man vil se den, da man kan låne en nøgle på det tidligere rådhus.

På Stændertorvet ved den røde mur ind til Roskilde Palæ, som huser Museet for Samtidskunst ( et besøg på det, er en oplevelse, man ikke bør gå glip af ) står en statue af Roar og hans bror Helge …

… den er udført af billedhuggeren Johan Galster i 1939.

Sagnet fortæller om de to danske prinser fra Lejre, som ville hævne deres fars død og derefter blive konger af Danmark.

Helge – det er ham med sværdet – ville være konge til søs altså en rigtigt viking – imens Roar ville være den konge, som sørgede for lov og orden i landet.

Sagnet fortæller end videre, at Roar flyttede til en by, som lå meget dårligt for handel ud til en fjord og at han opkaldte byen efter sig selv samt efter dens mange kilder, der af navnet Roskilde.

Nu er der jo bare det, at det daværende danske ord for kilde ikke er det samme som i dag, men der imod, så betyd datiden ord kilde faktisk fjor og det er der også mere sandsynligt, at det har været Roar og fjor, som har givet byen dets navn.

Så gik vi ind af porten …

… til Roskilde Palæ …

… som rummer Museet for Samtidskunst, hvor vi så den nuværende udstilling, som hedder: "Samling07". Denne udstilling kan ses til og med den 9. september i år.

Vi var lige en tur rundt i Palæhaven, hvor vi så denne sten …

… før vi gik ind i Palæfløjen …

… hvor der til og med den 2. september i år er en særudstilling, som hedder: "Rum i tid – tid i rum" og hvor vi blandt meget andet så denne and …

🙂

Vi gik langs med muren indtil Roskilde Palæ, hvor der står to natursten. Den ene sten, den som vi ser her …

… er beviset på, at Fanden har besøgt Roskilde, det skete en Store Bededag.

Nu er der jo bare det, at Fanden ikke kan udstår lyden af kirkeklokker og lige som han var kommet til byen, begyndte alle byens kirkeklokker deres Store Bededags ringende, som på det tidspunkt tog en times tid, så han løb, alt hvad han kunne for at komme ud af byen og væk fra larmen så hurtig som muligt, men han faldt ved stendiget på Borgerdiget og tog fra sig ved en stor sten.

Det er nu ikke hans negle, som har ridset de dybe riller i stenen, men det er imod han bedstemors negle. Det gjorde hun en gang, hvor hun og Fanden kom op at skændes om, hvem af de to, som bestemte i Helvedet. Så tog Fanden sin bedstemor og smed hende ud af Helvede og op på jorden, hvor hun så landende i Roskilde i Borgergade og sætte sine negle / klør ned i denne sten.

Geologerne mener nu, at denne sten har fået sine dybe riller under Istiden, hvor nogle små sten har ligget og rullet frem og tilbage i takt med, at det har været tø og frost.

Men de to andre historier er nu sjovere.

🙂

Den anden sten, den som vi ser her …

… som står ikke så langt fra den først, er et bevis på, at den dagværende svenske konge ( jeg kan ikke lige huske hans navn og nummer ) ikke kunne erobrer København. Han sagde til en af sine mænd, som var i tvivl om kongens evne: "Det vil være lige så let for mig at indtage Køberhavn, som det vil være for mig at kløve denne sten".

Steen blev ikke kløvet og København blev ikke indtaget.

Hvad stenen så gør i Roskilde, mælder historien ikke noget om.

🙂

Så gik turen ned til Domkirken – ingen byvandring i Roskilde uden at Domkirken kommer med. Desværre var der ikke mulighed for os at komme indenfor i dag, da der i løbet af dagen skulle finde ikke mindre end fem bryllupper sted.

Så i stedet for at besøge Domkirken, gik vi via Folkeparken, Byparken og Sankt Claravej ned til Vikingeskibsmuseet for at se det, men det er et nyt indlæg.

🙂

Peter har også skrevet om vores byvandring i Roskilde sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur her.