Arkiver

Byvandring i København sammen med Kathy og Todd


Oplevelser.

Da vi havde brugt næste to timer på at gå rundt på Statens Museum for Kunst, hvor vi havde studeret cirka 700 års vesterlandsk kunst, blev vi enige om, at vi ville forsætte dagen med en lille byvandring i København.

Så vi gik langs med Kongens Have op ad Sølvgade, derefter via Bogergade og Dronningens Tværgade til Bredgade, hvor første stop på vores byvandring blev Frederiks Kirke …

2007/08/17/201.jpg

… som i folkemunde bliver kaldt for Marmorkirken. Den har en særpræget historie, som jeg kun vil fortælle lidt om … for cirka 800 år siden sluttede København bebyggelse ved den nuværende Østergades udmunding i Kogens Nytorv og her stod Østerport i næsten 500 år.

Vores store byplanlægger Christian den 4. købte i 1606 området fra Kongens Nytorv og Gothersgade til søerne og videre ud til Øresund for 13.107 rigsdalere. Dette var efter datidens forhold en meget stor sum penge, men til gengæld fulgte der så 39 større og mindre landbrug med. Gennem dette område snoede sig landsvejen til Helsingør, og senere kom så "den store Stenbro", som vi i dagen kender som Store Kongensgade ud til "de nye Boder", som vi i dag kender som Nyboder, der med sine efterhåndens 59 længer strakte sig fra den nuværende kirkes plads til den tredie Østerport.

Fra våbenhuset går man ind i det vældige barokrum, der har godt 46 meter til lofthøjde ( det er cirka det samme som i Grundvigskirkens tårn ) og som bliver domineret af kuplen …

2007/08/17/202.jpg

… der i sin art er en af verdens største, og dens tolv piller er efter danske forhold enorme. Freskerne i kuplen skyldes Henrik Olrik og Chresten Overgård og de omfatter Apostlene.

Inde i kuplen er der siddepladser og udenom selv kuplen er der hele vejen rundt en gang …

2007/08/17/203.jpg

Der findes to orgler inde i Frederiks Kirke / Marmorkirken, det ældste er fremstillet af orgelbygger Olsen og det nye af arkitekt Rolf Gråe og orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn …

2007/08/17/204.jpg

Udenfor igen forsatte vi ad Frederiksgade til Amalienborg samt Amalienborgs Slotsplads, hvorfra turen gik til Amaliehaven …

2007/08/17/205.jpg

… med Københavns nye operahus i baggrunden og mulighed for at betragte disse store container …

2007/08/17/206.jpg

Så gik vi via Larsens Plads og Nordre Toldbod til Gefion-springvandet …

2007/08/17/207.jpg

… der er Københavns største monument og springvand. En række utætheder gør dog, at springvandet indtil videre er tørlagt og under reparation.

Gefion er en af oldtidens gudinder og sagnet vil vide, at den svenske konge Gylfe tilbød Gefion så meget land, som hun kunne ompløje med fire oksers hjælp på en dag og en nat.

Hun omskabte fire af sine sønner til jættestærke okser og lod dem pløje så dybt, at de løftede landet op og trak det ud i havet, hvor det dannede Sjælland. De efterlod et stort hul i Sverige, nemmelig søen Vänern, der i omrids kan minde om Sjællands kystlinie.

🙂

Man kan se en lang række kunstværker og monumenter langs med Langelinie …

2007/08/17/208.jpg

… før man når ud til Den lille Havfrue …

2007/08/17/210.jpg

… statuen, der er udført af billed-huggeren Edvard Eriksen og som blev opstillet den 23. august 1913, er blevet et symbol på Danmark, og den er lige så værdifuld for København, som Eiffeltårnet er for Paris, og Frihedsgudinden er for New York.

Todd sagde: "Hvor er hun lille !" og sådan siger nok de fleste mennesker, når de ser Den lille Havfrue for første gang. Med sin højde på kun 1,25 meter syner hun heller ikke af så meget, når hun sidder på sin pyramide af kampesten, og kigger mod Langeliniepromenaden, men hun er en lidt tung dame, for en vejning af havfruen vil vise 175 kg.

Som en rigtig havfrue er hun halvt menneske og halvt fisk. Med sine bare bryster og fiskehale, ser hun ind mod land og de mennesker, som hun drømte om at tilhøre. Og når bølgerne slår op om stenen, er hendes tanker måske at forlade det store hav, og vinde en jordisk prins og en udødelig sjæl. Ganske som H. C. Andersen har skrevet det i hans historien om Den lille Havfrue.

På den anden siden af havnen har man Holmen med den gamle mastekran …

2007/08/17/211.jpg

Vi forlod Den lille Havfrue og gik ad Langelinie, Nordre Toldbod, Larsens Plads samt Toldbodgade til Nyhavn og derfra tværs over Kongens Nytorv, hvor vi lige tog et kig på Det Kongelige Teater …

2007/08/17/212.jpg

… før vi gik ned af Strøget, hvorfra vi gik et lille smut ned af Købmagergade, hvor vi fik øje på denne ko, der er medlem af Cowparade Copenhagen 2007

2007/08/17/213.jpg

… den hedder "Lunchcow" og den er fremstillet af Klaus Gjørup.

Vi forsatte til Rundetårn, men Kathy var for træt til, at hun ville gå helt op til toppen af det, så vi kunne vise dem København sådant lidt fra oven af, så vi gik tilbage til Strøget, som vi så fulgte til Rådhuspladsen i vores søgen efter et godt sted, hvor vi kunne få noget at spise. Vaglet faldt på A Hereford Beefstouw lige ved siden af Tivoli.

Vi fik et bord til fire på "Tivoli-terrassen", hvor man kan være en del af Tivolis eventyrlige stemning, da man har Pantomimeteatret som nærmeste nabo.

🙂

Efter vi havde nydt en rigtigt god middag, fulgte Kathy og Todd med os til Hovedbanegården. Hvilket de mest af alt gjorde, da vi lige skulle vise dem, hvordan de i morgen skal finde frem til, hvilket tog som de skal tage for at komme til Roskilde, da vi har aftalt, at vi alle fire skal mødes på Roskilde Station i morgen og så skal vi sammen have en på opleveren i vores hjemby.

🙂

Peter har også skrevet om vores byvandring i København sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget uder vores rundtur her.