Dagsarkiv: onsdag, 31. januar 2007, 14:45

Årets første and


Ænder.

På vej hjem fra Farmor var vi lige en hurtigt tur i Kvickly Xtra i Hyrdehøjen for at købe ind, her stødte vi på denne lille glade størrelse i plys …

2007/01/31/001.jpg

… som meget ihærdigt insisterede på, at den ville med os hjem. Nu er der jo et eller andet med mig og ænder, så vi kunne ikke lade være med at give den et nyt hjem hos os.

😉

Og at den så var sat ned fra 24,95 kroner til en helt rund tier gjorde bestemt ikke noget.

Så dermed er årets første og nok langt fra sidste nye and kommet ind i min "lille" samling af ænder.

🙂

Endnu et par grydelapper


Hverdagen, Håndarbejde.

I morges blev jeg færdigt med dette par grydelapper …

2007/01/22/012.jpg

… som er 100% eget design.

Jeg har brugt lige knap og nap tre nøgler rødt "Cotto" ( 100% bomuld ) fra "Stof & Stil" samt lige knap og nap et kvart nøgle grønt "Løve Soft 8/4" ( 100% bomuld ) fra HP Garn .

🙂

Vi har vinterferie i denne uge, men indtil videre har vi begge to været halv-dårlige og for trætte til, at vi har kunnet tage os sammen til at fortage os noget som helst og jeg er derfor desværre heller ikke nået igennem det arbejde, som jeg tog med hjem før ferien.

🙁

Det er dog blevet til lidt oprydning hist og her i lejligheden. Det vil sige, at det sidste af julepynten nu er blevet pakket ned og de store lys-dekorationer, som vi har haft hængende i vinduerne, er blevet kørt ud på Shurgard, da vi ikke har plads til at have dem stående her i lejligheden.

Jeg har fået pakke fire kasser ( model 9 af dem, som man kan købe på posthuset ), de inderholder diverse små og mindre ting, som jeg allerede på nuværende tidspunt har nået af købe og som jeg skal bruge dels til dette års advent- og pakkekalender-gaver og dels til nogle få af årets julegaver. Disse fire kasser har vi også fået kørt ud på Shurgard

Og typisk mig så har jeg oprettet et rengeark til hver af disse fire kasser, hvor i jeg har skrevet, hvad jeg har købt, hvad det har kostet og hvem som skal have det. På den måde kommer jeg ikke til at købe alt for mange gaver til den ene og næsten ingen gaver til den anden.

🙂

Jeg har også allerede fået samlet to store papirposer med diverse små og mindre papæsker i en rimmelig god kvalitet, som jeg skal bruge til at pakke årets advent-, jule- og kalender-gaver ned i, inden de blive pakket ind og disse poser har vi også fået stillet ud på Shurgard sammen med posen med julegavepapir.

Det er faktisk lige før, at jeg allerede nu kan stille mig at pakke alle dette års advents- og pakkekalender-gaver ind og det er nu rat at vide, at jeg allerede er nået så langt, så er der håb forude for, at julen heller ikke i år kommer helt bag på mig.

😉

Vi ville have været ud og få en på opleveren i dag, men da det både blæser og regner, er vi blevet hjemme og så håber vi på, at vi i fællesskab kan nå at få aflivet en lille håndfuld af diverse små hængepartier, som vi desværre har her i lejligheden.

🙂

I dag er det syv år siden …


Hverdagen.

… at min Skat og jeg mødtes for første gang. Det sket, da personalechefen i det firma, som han er ansat i, viste mig rundt i forbindelse med en ansættelse-samtale, som jeg havde været til, dagen før jeg skulle påbegynde et otter ugers vikariat som receptionist hos dem.

De otte uger gik hurtigt også selv om de endte med at blive til fjorten måneder.

😉

Hvis der var en eller anden, som den dag havde fortalt min Skat og mig, at det ville ende med, at vi ville blive kærster, flytte sammen og så videre, så tror jeg helt ærligt ikke, at nogen af os havde troet på det, men sådant er der jo så meget …

🙂