Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syvende torsdag samt dermed også den 34. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sover og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Da min Skat igen i dag havde samt desværre stadigvæk har meget ondt i sin mave, valgte han at blive hjemme og han har sovet eller siddet på toilettet det meste af dagen.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 48 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, besøge Lisbeth, handle ind hos Hobbii, hvor jeg foretog årets 21. ups, og Normal, hvor jeg foretog årets 22. ups, i Skomagergade, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Fætter BR, hvor jeg købte et rensdyr, og Føtex samt hente en pakke hos H & M, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hente en pakke hos Q8 på Motelvej, tale i mobiltelefon med Lisbeth i cirka fem minutter og med Wivi i cirka fem minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Da min Skat og jeg havde nydt aftenens menu, gik han i seng og jeg aflivede den medfølgende opvask, før jeg satte mig foran min computer og nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng.