Dagsarkiv: lørdag, 19. februar 2022, 19:30

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle få af dem.

Årets 24. ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rema 1000 i Ro´s Have, lod jeg mig friste til at købe to nøgler råhvidt ( ukendt farvenummer ) …

2022/02/19/0501.jpg

… og to nøgler blåt ( ukendt farvenummer ) Hørgarn ( 50% bomuld og 50% hør ) med en løbelængde på cirka 190 meter per 50 gram …

2022/02/19/0502.jpg

… der kostede 16,00 kroner per nøgle og jeg har endnu ikke besluttet, hvad de skal bruges til.

Årets 23. ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej, lod jeg mig friste til at købe seks nøgler lilla ( ukendt farvenummer ) …

2022/02/19/0401.jpg

… tolv nøgler grønt ( ukendt farvenummer ) …

2022/02/19/0402.jpg

… og to nøgler gråt ( ukendt farvenummer ) Hørgarn ( 50% bomuld og 50% hør ) med en løbelængde på cirka 190 meter per 50 gram …

2022/02/19/0403.jpg

… der var sat ned fra 16,00 kroner per nøgle til 10,00 kroner per nøgle og jeg har endnu ikke besluttet, hvad de skal bruges til.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det et år, 40 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.