Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ti grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de 25 grader.
Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstung skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt at give os endnu en kølig samt overskyet efterårsdag.