Selv om min højre hånd ikke længere er pakket ind i gips samt sportstape, så er den stadigvæk pakket ind i med et stramt elastikbind og jeg kan stadigvæk ikke bruge den til at bære eller løfte med, så jeg har lidt problemer med begge dele, når jeg handler ind.

Da jeg stod i kassekøen hos Igen på Københavnsvej, hvor jeg både havde to indkøbskurve fyldt med juletræspynt til Poul samt en indkøbskurv med diverse ting til mig selv, blev jeg ved med at lade den, der stod bar mig og som kun skulle have et par tre ting, kommer foran mig, til sidste var der en dame, der sagde til mig: “På den måde bliver det jo aldrig din tur” og jeg fortalte hende så, at jeg på grund af bruddet i min højre hård har svært ved at pakke mine varer samt at jeg føler at de andre i køen ikke har forståelse for, hvorfor jeg gør det lidt langsom.

Det endte med, at hun udover at hjælpe mig med at pakke mine varer ned i mine medbragte stofnet sørme også kørte mig hjem, for hun skulle alligevel hente noget, hun har købt via Den Blå Avis i mit lokalområde.

Det er sådan en yderst sjældent samt positiv oplevelse som denne, der gør, at jeg stadigvæk tror på, at der er noget godt tilbage i denne verden samt at det ikke er alle personer, der er egocentreret topegonister.