Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. fredag og dermed også den 75. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk fredag, for Brian satte Heidi af hos mig ved 6:45 tiden i morgens og da vi havde hyggesnakket i cirka to timers tid, besluttede vi at droppe den planlagt tur til Strøget i København samt erstatte det med en powershoppingtur i Ishøj Bycenter samt Waves altså det tidligere Hundige Storcenter.

Vi startede med at gå rund om skuret foran opgangen, så vi kunne putte dag- renovation og papir i de relevante container, før vi gik over til busstoppestedet på Nordre Ringvej, hvorfra vi tog linie 600S til Greve Station, derfra tog vi S-toget til Ishøj Station, hvorfra der kun er nogle ganske få minutters gang til Ishøj Bycenter. Det tog os under en time at gå igennem hele centeret og vi nåede kun at handle ind hos Stofdillen, hvor jeg foretog årets 101. ups, samt Dansk Røde Kors genbrugsbutik, hvor jeg købte en keramik and.

Derefter gik vi tilbage til Ishøj Station, hvorfra vi tog S-toget til Hundige Station og derfra gik vi så til Waves altså det tidligere Hundige Storcenter, hvor vi gik en runde samt fik shoppet hos blandt andre Loppebølgen, hvor jeg blandt andet fik købt en rap taske, og Søstrene Grens, hvor jeg blandt andet købte en sovende skildpadde. Vi nåede også at nyde vores frokost hos Burger King, før vi tog linie 600S til Nordre Ringvej samt bagefer gik hjem til mig, hvor vi forsatte med at hyggesnakke lige ind til Brian hentede Heidi.

Dertil kommer, at jeg har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, klare indpakningen af to små gaver, vaske og stryge en maskinfuld altså 18 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvaske, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg læser i den igangværende bog.