Årets syvende torsdag samt dermed også den 32. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, da han kom hjem, løb han tre kilometer, før han tog frokost og bagefter satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits torsdag, for jeg hoster stadigvæk lige som jeg også stadigvæk har problemer med maven, så derfor har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 54 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg foretog årets attende ups, Føtex og H & M, handle ind hos Danmission, Igen, Lidl, hvor jeg blandt andet købte en blæksprutte og en frø, Lop It, hvor jeg købte en skildpadde, samt Netto, hvor jeg foretog årets nittende ups, på Københavnsvej, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.